Den olympiske guldvinder og tidligere CSC-rytter Tyler Hamilton er blevet fyret af sit schweiziske hold Phonak. Fyringen er en direkte konsekvens af, at amerikaneren blev testet positiv for brug af doping i forbindelse med cykelløbet Spanien Rundt, Vueltaen. UCI oplyser om fyring Den internationale Cykelunion (UCI) oplyser, at den blev orienteret om fyringen i torsdags, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP. Hamilton har ikke skrevet noget om fyringen på sin hjemmeside, som opdateres hver torsdag. Hans kontrakt med schweizerne udløber først 21. december 2005. 'Har ladet sig fyre' Men Hamiltons advokat har til aften ved et pressemøde i Schweiz meddelt, at Hamilton er gået med til at lade sig fyre, fordi det vil give Phonak mulighed for appellere udelukkelsen fra den vigtige Pro Tour. »Det ville være umuligt for Phonak at komme med i Pro Touren, hvis en af holdets ryttere var under mistanke for at have brugt forbudte præstationsfremmende midler«, hedder det i erklæring fra Hamilton, som hans advokat har læst op. Kan ikke ændre beslutning UCI skriver i en erklæring, at Phonaks advokat har meddelt, at firmaet 25. november fyrede Hamilton. Men UCI har også meddelt, at fyringen af Hamilton kommer for sent til, at UCI vil overveje at ændre på tildelingen af pladser til Pro Tour'en. I søgelyset under OL Den 33-årige amerikaner kom i doping-søgelyset allerede i forbindelse med triumfen ved De Olympiske Lege i Athen. Her testede Hamilton positiv for spor af bloddoping, men B-prøven fra den begivenhed var ødelagt, så Hamilton slap af krogen og fik lov at beholde OL-guldet. Men få måneder senere under Vuelta a Espana klappede fælden igen, og her var kontroltesten, B-prøven, god nok til at fastslå, at den tidligere Team CSC-kaptajn har anvendt ulovlige blodtransfusioner, der kan være led i bloddoping. 'Jeg er uskyldig' Hamilton har erklæret sin uskyld og har svoret, at han også vil bevise den. Den amerikanske cykelrytter opnåede på det nærmeste dansk statsborgerskab, da han trods uheld og skader kørte sig frem til fjerdeplads i Tour de France sidste år, mens han var i tjeneste hos Riis' CSC. Men nu ser det skidt ud for den klejne amerikaners drømme om at vinde Tour de France.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























