FCN-ejer: Vi spillede som en flok høns uden hoved

Jublen var stor, da Iddi Alkhag scorede sejrsmålet for Silkeborg, der fik lidt afstand til bundpladserne i Superligaen. De indtages nu af FC Nordsjælland og Herfølge.   Foto: Andreas Szlavik
Jublen var stor, da Iddi Alkhag scorede sejrsmålet for Silkeborg, der fik lidt afstand til bundpladserne i Superligaen. De indtages nu af FC Nordsjælland og Herfølge. Foto: Andreas Szlavik
Lyt til artiklen

Ti minutter. Det var det antal minutter, klubejer Allan K. Pedersen fra FC Nordsjælland mente, at hans spillere havde spillet fodbold det udsatte opgør mod Silkeborg. Resten af kampen var lige til skraldespanden. »Spillerne render rundt, som en flok forvildede høns uden hoved. Jeg synes ikke engang, Silkeborg spillede godt, derfor er det helt elendigt«, sagde klubejeren, efter Nordsjællands 11. kamp uden sejr. Hvad skal der ske?

»Vi trænger først og fremmest til en lang pause. Og så må vi arbejde forfra, så vi kan komme videre«. Er Christian Andersen også træner efter pausen?

»Christian Andersen er træner lige nu, og andet ønsker jeg ikke at dele med jer«, sagde Allan K. Pedersen, inden han skridtede videre over Silkeborgs bane for at komme over til sit holds omklædningsrum, hvor skuffelsen hang længere nede på hagen, end de fleste fysiske love gør det muligt. Uengageret indsats For FC Nordsjælland havde ganske rigtigt leveret en skræmmende uengageret indsats i 2-1-nederlaget til Silkeborg. Spillet og indsatsen var så ringe, at det gør det helt urimeligt overhovedet at overveje, at holdet fra Farum får endnu en sæson i den bedste række. I så fald skal der ske noget, og det ville overraske meget, om ikke den forandring finder sted omkring Christian Andersens position i klubben - specielt når man har in mente, at det var en temmelig opgivende træner, som mødte pressen uden for omklædningsrummet. »Hvad vi skal gøre? Det er et godt spørgsmål. Vi har arbejdet stenhårdt de sidste 14 dage, og jeg synes vi har prøvet stort set alt«, sagde træner Andersen, som lignede en ualmindeligt træt mand. Selve kampen blev en relativt ensidig affære. Silkeborg - der med stor sandsynlighed har nordmanden Rune Buer Johansen i truppen på en lejekontrakt i forårssæsonen - satte sig på begivenhederne straks fra 1. halvlegs begyndelse. Holdet fra Søjhøjlandet var mere aggressivt, mere boldsikkert og mere energisk, hvilket betød at bolden stort set aldrig nåede væk fra FC Nordsjællands banehalvdel. Pres på FCN Men trods det meget spil og ikke mindst de mange indlæg, så blev det ikke rigtigt til chancer for Silkeborg, før kampen nåede hen i det 12. minut. Et frispark blev pumpet højt ind i feltet, hvor den ping-pongede i luften, inden den nåede ind til Jens Berthel Askou, der fortjent bragte Silkeborg foran. Silkeborg fortsatte presset på sjællænderne efter scoringen. Derfor var selvfølgelig også hjemmeholdet, som kom frem til de få muligheder, der var. Her skal blot nævnes en enkelt - kampens detalje. En høj bold blev sparket ind i feltet fra Jonas Troest, den løb Iddi Alkhag frem i mod, og så pandede han ellers til bolden på kanten af feltet, og bragede den op på overliggeren, hvorfra den sprang i spil igen. I anden halvleg var billedet det samme i en kamp, hvis kvalitetsmæssige niveau ikke ligefrem appellerer til, at den skal genudsendes i fjernsynet. Det blev selvfølgelig heller ikke bedre af, at FC Nordsjælland fik både Francis Dickoh og Allan Olesen kørt væk på båre - det betød store omrokeringer i forsvaret, hvilket gjorde tingene endnu nemmere for Silkeborg. Men trods kæmpe overvægt og chancer til 2-0, 3-0 og med lidt held også til 4-0, så formåede Silkeborg-spillerne ikke at få bolden. Alkhag bag sejrsmål I stedet fik FC Nordsjælland så deres første og eneste åbne chance i kampen cirka 20 minutter før tid. Indskiftede Denni Conteh spillede bande med Mads Junker, og via Jonas Troests ben gjorde han det til 1-1. Det kunne Silkeborg ikke være tilfredse med, så de etablerede igen presset på FC Nordsjælland. Og denne gang virkede de en kende mere målsøgende. Der var et par halve chancer, inden bolden efter lidt ping-pong endte hos Iddi Alkhag, som kunne score til 2-1 godt ti minutter før tid, og den forløsende sejr for Silkeborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her