Han er blevet kaldt krukket og intrigant, og han er blevet kaldt temperamentsfuld og nærtagende. Og så har den engelske formiddagspresse sammenlignet ham med formand Mao og ayatollahen. Samtidig er han omgærdet af stor respekt. Han er anerkendt i hver en afkrog af fodboldverdenen og uden tvivl engelsk fodbolds mest succesrige træner. Nogensinde. Den karismatiske og kontroversielle sir Alex Ferguson runder sin kamp nr. 1.000, når Manchester United hjemme på Old Trafford møder Lyon i Champions League. En sejr sender United videre i turneringen. Dermed er et foreløbigt punktum sat i Fergusons 18 år lange succeskarriere i Manchester. Med en fed streg under foreløbigt, for intet tyder på, at den succesrige skotte har i sinde at holde inde. Overtog hold i krise Det var ellers ikke succes, der lugtede mest af i Manchester United, da Alex Ferguson overtog klubben 6. november 1986. Holdet havde godt nok vundet Europa Cuppen for mesterhold i 1968, men siden da var det gået jævnt ned ad bakke. Skiftende trænere havde ikke formået at finde takterne fra 1960'erne, og Manchester United lå med kun 3 sejre i 13 kampe nummer 18 i Premier League. Debuten tegnede da heller ikke lovende for den dengang 44-årige skotte, der lagde ud med et 0-2-nederlag til Oxford. Radikale ændringer Men så tog Ferguson for alvor fat. Første skridt var at ændre spillernes yderst afslappede forhold til alkohol. Næste skridt var at indføre kæft, trit og retning på banen, i omklædningsrummet og i fritiden. Det tog tid, men da det lykkedes, begyndte resultaterne at vælte ind. Foreløbig er det blevet til 8 engelske mesterskaber på 12 år, 5 FA Cup-sejre og et enkelt Champions League-trofæ i 1999. Det år blev det helt store for Manchester United, som med Peter Schmeichel på mål vandt 'the treble': mesterskabet, pokaltitlen og Champions League. Med trofæerne fulgte masser af kontanter, og i dag regnes Manchester United for verdens rigeste fodboldklub. En anden årsag til de klingende kroner i Manchester Uniteds kasse er Alex Fergusons hjertebarn, talentudviklingen. Under Fergusons ledelse har navne som David Beckham, Ryan Giggs, Neville-brødrene, Paul Scholes og Nicky Butt således boltret sig på Old Trafford og som sidegevinst skaffet kolde kontanter til klubben. Alt dette skete under kyndig vejledning af Alex Ferguson, som samtidig sørgede for, at også de ældre spillere blev holdt i ørerne. For eksempel havde Ferguson et godt tag i Peter Schmeichel, som var Manchester Uniteds målmandskæmpe fra 1991 til 1999. Gennem årene udviklede de to kapaciteter et ikke helt smertefrit forhold til hinanden. »Det ene øjeblik kunne han råbe og skrige og være rasende på mig. Det næste øjeblik kunne han spørge, hvordan det gik med familien«, skrev Peter Schmeichel i The Sunday Times i søndags. Trods utallige sammenstød med Ferguson er Peter Schmeichel dog ikke i tvivl. Sir Alex Ferguson er den mest karismatiske og succesrige træner, engelsk fodbold nogensinde har haft. Og nu har den levende legende så fået endnu et resultat at bryste sig af: Manchester United-kamp nr. 1.000.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























