Det er i strid med loven, når tilskuere på de danske fodboldstadions kommer med 'abelyde' og racistiske tilråb til farvede spillere. Det er i strid med injurielovgivningen, og professor i strafferet ved Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen, er ikke i tvivl om, at en spiller ville få medhold, hvis han lagde sag an mod en af de personer, som råber. »Udtalelser som bonderøv, svin eller abe er ringeagtytringer, og det er helt klart strafbart og hører til under injurielovgivningen«, siger Gorm Toftegaard Nielsen. DBU: Ingen grund til panik DBU's generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, har de seneste dage i Politiken hævdet, at der ikke er et racismeproblem i dansk fodbold. Nu advarer generalsekretæren fodboldverdenen mod at gå i panik. »Der har altid været tilråb i forbindelse med fodbold, og selv om de ikke alle er lige sympatiske, er det de samme mennesker, som er med til at skabe den fantastiske stemning på eksempelvis Brøndby Stadion og i Parken«, sagde Jim Stjerne Hansen i Politiken. De udtalelser falder ikke i god jord hos Gorm Toftegaard Nielsen, som siger, at unionen har en moralsk forpligtelse til at komme racismen til livs. »Jeg synes, det er trist at legitimere den form for racisme som et led i fodboldkulturen, og hvis det er DBU's opfattelse, at dansk fodbold trives bedst med racisme. Det, han siger, er jo, at det er i orden at opføre sig som et svin, når man går på stadion«, siger han. Forskel på lovgivning Gorm Toftegaard Nielsen mener, at de fodboldfans, der lader racistiske meninger runge ud over tribunerne, overtræder injuriebestemmelsen i straffeloven. Årsagen til, at han ikke henviser til racismelovgivningen, er ifølge professoren, at racismelovgivningen i dansk retspraksis bruges, når hele grupper svines til. På stadion er fornærmelserne rettet mod en enkelt spiller. En afgørende forskel er, at hvis en person skal dømmes efter injurielovgivningen, skal eksempelvis den farvede spiller selv melde tilskueren, inden sagen kan forfølges. Hører sagen under racismeparagraffen, kan politiet dog gribe ind på egen hånd. »Fodbold nyder stor bevågenhed, især blandt de unge. Det er uheldigt, hvis de får det indtryk, at man godt kan komme med tilråb, når man bare har betalt 100 kroner for at komme ind«, siger professoren. Nul tolerance I Kulturministeriet tager Brian Mikkelsen (K) klar afstand fra de racistiske tilråb - både herhjemme og i udlandet. Han siger, at han væmmes ved racisme, og at det ikke har noget at gøre på de danske fodboldstadioner. »Jeg mener ikke, vi har så store problemer, som de har i udlandet, men det må være op til klubberne og DBU at vurdere, om problemerne er så store, at der skal sættes en kampagne i gang«, siger kulturministeren. Jim Stjerne Hansen sagde i Politiken, at han synes, at der skal være en tolerancetærskel på et fodboldstadion, hvad mener du om det? »For mig er racisme racisme, og det kan ikke tolereres under nogen omstændigheder. Hvad Jim Stjerne har ment med sine udtalelser, ved jeg ikke, for han er jo normalt en fornuftig mand«, siger Brian Mikkelsen. DBU fastholder synspunkt I DBU holder Jim Stjerne Hansen fast i, at racisme ikke er et problem i dansk fodbold. Generalsekretæren siger, at hvis der endelig er et problem, så er det, fordi medierne har kastet sig over det. »I Danmark er det meget få mennesker, som står bag de få tilfælde, vi har. Og jeg mener faktisk, at de får alt for meget opmærksomhed ud af det her. Jeg har netop fået en kollega hjem fra Real Madrid, som kunne fortælle, at Sky Sport (engelsk tv-station, red.) har været dernede i forbindelse med Champions League-kampen tirsdag aften for at lave et indslag om racisme, og jeg har næsten den opfattelse, at de selv satte nogle tilråb i gang«, siger Jim Stjerne Hansen. Men når vi har talt med spillere, fans og en klub, som alle siger, at der er problemer, hvornår er det så et problem?

»Det må afhænge af, hvem der vurderer det«, siger Jim Stjerne Hansen.