Der var 7.482 tilskuere i Scandinavium i Göteborg. Og de havde det selvfølgeligt herligt, når de svenske spillere tævede bolden i nettet bag de skiftende danske målmænd i World Cup-finalen. Applaus til pensionisten Det var med andre ord noget at klappe af for det kalasstemte publikum - men allermest klappede de, da svensk håndbolds seksfoldige guldvindere fra halvfemser-epoken, Magnus Wislander og det slæng, kom på banen i pausen for at blive hyldet for alt. Og da ekslandstræner Bengt Johansson, der nu er golfpensionist i Spanien og omegn, kom vraltende ind, ja da rejste Göteborg-publiken sig op og klappede taktfast lige så længe, som det tager af koge et godt blødkogt æg. Jeg blev sørme både rørt og sulten. Fortjent svensk sejr Samme bifald fik det danske hold ikke, hvilket må siges at være i orden. Danskerne tabte finalen 27-23 og nåede ikke - som det også var tilfældet i semifinalen mod Frankrig, der dog blev slået 26-25 lørdag aften - det niveau, der har givet to EM-bronzemedaljer. »Det havde naturligvis været fint, hvis vi havde udspillet svenskerne på kryds og tværs, så alle hjemme i stuerne kunne juble. Men hvad skulle vi bruge det til? Det er jo ikke nu, vi skal være i topform, men om to måneder - jeg selv er 20 procent fra VM-formen«, sagde Lars Krogh Jeppesen, der med 21 målgivende afleveringer toppede assistent-ranglisten. Ingen bekymring for VM-formen Og samme rolige syn på finalenederlaget havde Lars Christiansen, der med 30 mål, seks i finalen, blev Danmarks topscorer. »Vi er endnu et godt stykke fra det niveau, vi skal ramme i Tunesien. Det klarer vi hjemme i træningslokalet og i VM-træningslejren, så det er jeg slet ikke bekymret over«, lød det fra Flensburg-spilleren. »Vi kommer til at præsentere os fra en helt anden side om to måneder«. Op ad bakke hele vejen Danmark var på intet tidspunkt foran. Det unge svenske hold, der har fremragende målmænd og en lysende stjerne i den 22-årige venstre back Jonas Larholm, førte 14-11 ved pausen og 18-13 ti minutter inde i anden halvleg. Danmark var tæt på at udligne et par gange, 19-18 og 21-20, men hver gange udløste brændte chancer og mystiske afleveringer til ukendte tilskuere svenske kontraløb - og scoringer. Der var ikke meget, der lykkedes, og især havde det danske hold vanskeligt ved at score fra distancen, hvilket har været et trist kendetegn turneringen igennem. Middelmådig finale Spillemæssigt var det ikke nogen stor finale - og det kan tilskrives træthed hos mange af spillerne, der kom til World Cuppen med hårde liga- og Champions League-kampe i benene, og som i Sverige blev budt på fem landskampe på seks dage. Både det spille- og atletmæssige niveau faldt turneringen igennem. Den svenske landstræner Ingemar Linnél har nu stået i spidsen for sit unge hold i seks kampe i alt - og er endnu ubesejret. »Vi skal juble lidt stille over finalesejren. Danmark har meget mere at byde på, end vi så i dag, holdet er slet ikke oppe i gear«, lød det fra Linnél, der med tilfredshed så sine to Kolding-spillere Pelle Linders og Sebastian Seifert score tilsammen ni mål«.