0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark er en stormagt på udebane

Danmark går efter tre point mod Georgien, men uafgjort vil ikke skabe panik, siger den nye anfører Jon Dahl Tomasson. »Vi føler os - og er - stærke nok til at stå imod alt«, analyserer Martin Jørgensen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi føler os - og er - stærke nok til at stå imod alt«, analyserer Martin Jørgensen (tv). - Foto: Lars Poulsen

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad er forklaringen på, at det danske fodboldlandshold er en europæisk stormagt på udebane, når det gælder kvalifikationskampe i EM- og VM-turneringerne?

Under Morten Olsen har Danmark inden mødet med Georgien vundet seks gange og spillet uafgjort fire gange i ti kvalifikationskampe. Det er altså stærkt.

Bare gode
»Jeg tror, forklaringen er den enkle, at vi bare er gode. Vi har mange gode spillere og et indspillet hold, der vil spille fodbold hver gang«, lyder et hurtigt svar fra forsvareren Niclas Jensen.

»Vi spiller ens hjemme og ude, og på udebane lader vi os ikke påvirke af, at publikum kan være imod os. Vi føler os - og er - stærke nok til at stå imod alt«, analyserer Martin Jørgensen.

»Vi får lidt mere plads i udekampene, fordi hjemmeholdet i modsætning til kampene i Parken, hvor alle er bange for os, skal frem og vise noget«, siger anfører Jon Dahl Tomasson, der oplever helt det samme som klubspiller i Milan.

»Vi har ofte også større problemer med at vinde på hjemmebane end ude i Italien. Det har store hold, fordi modstanderne jo indretter sig helt efter os, Milan eller det danske landshold, i stedet for at spille deres eget spil«.

Vil styre spillet
Der er kommet 'lidt grus i maskineriet' i form af skader og karantæner denne gang, som Jon Dahl Tomasson formulerer det, men det ændrer intet ved strategien. Den er som sædvanlig, forklarede landstræner Morten Olsen tirsdag efter den afsluttende træning: »Vi forsøger fra start at gå ud og styre spillet og vinde kampen«.

»Hurtigt spil, hvor bolden kører rundt på banen i kvikke kombinationer. Og god organisation defensivt. Det må være nøgleordene«, sagde Jon Dahl Tomasson, der muligvis skal spille direkte over for sin klubkammerat Khaka Kaladze.

Kaladze vigtig for Georgien
Danskerne er lidt usikre på, om georgierne vil spille 3-5-2 eller med fire mand nede bag ved for at dæmme op for Danmarks spillemåde med ofte tre angribere helt fremme, 'en centralt og to til at skabe bredde.

Under alle omstændigheder vil Kaladze være meget vigtig for hjemmeholdet, mener Jon Dahl Tomasson, fordi han er en type, der kan sætte sig igennem i nærkampene, en mand, angriberne slår sig på, og så kan han spille bold fremad banen.

»Georgien har altid haft mange gode individualister. Nu har de også et kanongodt hold«, vurderer Morten Olsen.

»Mange af spillerne er uddannet som 'gadespillere', og de har en fin teknik, de har intuition og er kreative. Nu kan de også spille samme med stram disciplin, og vi får det svært. De vil ikke give os mange chancer, så vi skal være dygtige til at udnytte de få, der kommer, ligesom vi gjorde i 2-0-kampen i Albanien«.

Lustü starter inde
Det forventes helt sikkert, at Steven Lustü skal afløse karantæneramte Thomas Helveg i forsvaret, hvor Per Krøldrup dermed i løbet af mindre end et år får sin fjerde midtstopperkollega efter René Henriksen, Martin Laursen og Helveg.

Det er vigtigt, at de defensive midtbanefolk holder sig tæt på forsvaret fra start, så fireback-kæden omkring Lustü lynhurtigt får kontrol over opdækning, opbakning og de indbyrdes placeringer og også kan være med til at få afleveret bolden godt ud af forsvaret.

Og på midtbanen skal især Thomas Gravesen bedre end i de foregående par kampe slippe bolden hurtigt, både kort og langt (de åbnende diagonalbolde) og ikke varme den for meget, så spillet går i stå, og modstanderne kan erobre bolden fra ham.

Gravesen skal skyde
Daniel Jensen skal, formentlig, ligge på den offensive midtbane, hvor både han og Thomas Gravesen kan få muligheder for at skyde ud fra.

De muligheder skal udnyttes resolut i et opgør, hvor de tre forreste sikkert vil blive dækket tæt op. De driblegenskaber, Martin Jørgensen og Kenneth Perez råder over, kan blive vigtige våben til at skabe den 1-0-føring, som kan blive øget efter pausen, hvis en af hurtigløberne, Dennis Rommedahl eller Peter Løvenkrands kommer ind og udnytter, at hjemmeholdet må længere frem på banen, og danskerne kan spille mere direkte, når forsvar vendes til angreb.

Jon: Ingen panik
Det er en ønskeudvikling i en kamp, der helst skal vindes og ikke må tabes (se på stillingen i kvalifikationspulje 2) - selv om Morten Olsen tirsdag sagde, at en taber stadig vil have en chance for at blive nummer ét eller to og til sidst sikre sig billetterne til VM-slutrunden 2006.

Jon Dahl Tomasson vil ikke være med på, at det danske hold er under stort pres.

»Vi har fået fem point i tre kampe, og det er godt nok, når man tænker på, at vi hjemme mod tyrkerne spillede ti mod elleve i en time. Der er lang vej endnu, og uafgjort her kan være fint nok. Jeg ser i hvert fald ingen grund til panik, hvis vi kun skulle få det ene point«.