Med 2-1-sejren hjemme i Aalborg over FC Midtjylland meldte AaB sig for alvor ind i medaljestriden i Superligaen i fodbold, hvor midtjyderne er superstærke på den nye SAS Arena i Herning, men kun har hentet syv point i sæsonens otte udekampe. FC Midtjylland kunne dog godt have fortjent ét point i den meget underholdende, tempofyldte og spændende dyst, hvor gæsternes landsholdsmålmand Peter Skov-Jensen var med fremme i AaB-feltet i slutspurten og faktisk var meget tæt på at få ordentlig ram på en bold fra Razak Pimpong få meter fra Jimmy Nielsens mål. Uheldig Pimpong Begge hold spillede fra start frisk og modigt fremad banen. AaB i en formation med den svenske regissør Martin Ericsson i en position lige bag topscorer David Nielsen og gæsterne i en opstilling, hvor kantspillerne Pimpong og Dennis Sørensen lå meget langt fremme for at trykke AaB-backerne tilbage. Jacob Sørensen, længe en meget aggressiv, udfordrende og initiativrig højrekantspiller hos hjemmeholdet og FC Midtjyllands Claus Madsen udnyttede forsvarsblottelser til at komme igennem til store chancer i den indledende fase, og Razak Pimpong var uheldig med ikke at få udbytte, da han var helt fri med Jimmy Nielsen. AaB-målmanden - der formentlig umiddelbart efter turneringsafslutningen om et par uger skal til prøvetræning i den engelske 1. divisionsklub Leicester - viste sin klasse med en stor redning. Det gjorde han på ny senere i første halvleg, da Dennis Sørensen forsøgte sig fra kort afstand. Fin stikning Jacob Sørensens energi sørgede for gennembruddet til AaB's 1-0-mål, som David Nielsen lavede på Martin Ericssons fine stikning ind bag FCM-forsvarerne. Allan Gaarde udmærkede sig med gode afleveringer hos AaB, den hurtige Pimpong gav AaB-backen Allan K. Jepsen masser at se til - og Mohamed Zidan forsøgte en masse for at komme forbi de store AaB-stoppere Trond Andersen og Bård Borgersen. En af de dage Men Zidan havde en af de dage, hvor han ikke orienterede sig godt nok om medspillernes placeringer og forsømte at aflevere hurtigt, når han selv var lukket inde. Derfor kom egypteren ikke til at spille nogen stor rolle i Aalborg. Fra anden halvlegs start trykkede gæsterne gevaldigt på med hurtigt, optimistisk spil, og AaB-forsvaret virkede noget usikkert. FCM kom igen Hjemmeholdet havde en periode svært ved at holde fast på bolden og få ro på spillet. Men da Jacob Sørensen fik plads i et modangreb til at dreje og sende en hård centring ind i feltet fra højre side, løb Allan Gaarde til og bugserede flot bolden i kassen til 2-0-føringen. Med Kristian Bak Nielsen som en forudseende forsvarer fik FC Midtjylland efterhånden tæmmet David Nielsen, og Jesper Mikkelsens reducering på hovedstød til 2-1 med godt et kvarter tilbage lagde op til en nervepirrende slutfase i en begivenhedsrig og tilskuervenlig forestilling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























