Viborg måtte nøjes med et point i kampen mod bundholdet Silkeborg. Det var holdets egen skyld - Viborg-spillerne vadede i chancer, men afslutningerne var ikke gode nok, og derfor endte kampen 1-1. Første halvleg blev styret fuldstændig af et godt spillende Viborg-mandskab, som satte sig på spillet fra første dommerfløjt. De grønblusede virkede hurtigere på bolden, mere engagerede i nærkampene, og fremme i forreste geled huserede den normale midterforsvarer, Michael Gravgaard, som endnu engang var gjort til angriber, så Silkeborg var slemt på hælene over for alle bolde i luftrummet. Kontroversielt straffe Når det er sagt, så forsøgte et slemt plaget Silkeborg-mandskab at spille med de midler, som holdet havde til rådighed. Det var hovedsageligt hurtige kontraangreb, når det engang imellem lykkedes dem, at få bolden ud af farezonen. Og efter otte minutter gav det bonus, da Knud Erik Fisker tildelte Silkeborg et straffespark, som var svært at få øje på. Det skulle Muhammed Akinci sparke, men Jesper Christiansen klarede fremragende helt ude ved den ene stolpe. Med knyttet næve gjorde Viborg-keeperen sig klar til at spille videre, men Knud Erik Fisker er jo ikke Knud Erik Fisker for ingenting, så han dømte omspark, fordi Jesper Christiansen havde forladt stregen for tidligt. Viborg rasede, men lige lidt hjalp det, for Ulrik Pedersen sendte bolden i mål til Silkeborg føring. Gravgaard udlignede Det holdt i præcis syv minutter, så fik Viborg udlignet ved Michael Gravgaard. Silkeborg-forsvaret, som virkede en kende søvnigt, fik ikke ekspederet en bold væk, og så kunne Gravgaard let sparke bolden i mål til 1-1. Herefter stod der Viborg på det hele. Silkeborg-forsvaret var stadig ikke vågnet op, og derfor kunne Viborg stort set gøre, som det passede dem. Viborg havde et hav af chancer, men det kneb med effektiviteten, og derfor stod den fortsat 1-1 ved pausen. I anden halvleg fortsatte Viborg med at presse Silkeborg fuldstændig i bund. Der var i lange perioder tale om spil til et mål, hvor Silkeborg-spillerne udelukkende pumpede bolden væk fra eget felt eller trak tiden, hvis Viborgs mange afslutninger endte i et målspark eller en anden dødbold. Silkeborg fightede Der var massevis af chancer til både Michael Gravgaard, Alex Nørlund, Kenneth Fabricius, Christian Magleby og flere andre, mens det ville være en tilsnigelse at kalde Silkeborgs ene afslutning for en chance. Men Silkeborg kæmpede med alle de kræfter de havde. Det handlede om at få et point med fra Viborg, og det lykkedes på god fight, hjerteblod og en enorm arbejdsvilje fra samtlige spillere i røde trøjer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























