Brøndby og FC Nordsjælland er de to mest stabile hold i Superligaen. Brøndby vinder næsten hver gang og taber aldrig - det er kun sket i premiererunden. FC Nordsjælland vinder aldrig, i hvert fald er det ikke sket i de seneste ti runder. Men alligevel var der tilfredshed i FCN-lejren efter 0-1 mod Brøndbys favoritter i Farum, hvor Michael Laudrups mandskab havde et klart spilovertag, producerede flest afslutninger og øgede sit forspring i toppen. »Vi spillede en god kamp og var tæt på at score i første halvleg. Indstillingen og indsatsen var i orden. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at Brøndby er et bedre hold end os, men vi gjorde, hvad vi kunne, og spillerne skal have ros«, sagde hjemmeholdets træner, Christian Andersen. Plan spoleret Han havde valgt at sætte den ene frontløber Tommy Olsen på bænken og bygge holdet op i en mere defensiv opstilling end sædvanligt. Vel for at forsøge at køre et 0-0-resultat hjem, som det lykkedes i Brøndby i september. Den plan blev spoleret lynhurtigt, da Johan Elmander - der er blevet helt flittig til at score, med nu to fuldtræffere i løbet af ni dage - sparkede et frispark i kassen fra 20 meter. 1-0, og den smalle føring havde gæsterne egentlig ikke større besvær med at holde med en god, solid arbejdsindsats. Kun en enkelt gang blev Casper Ankergren i Brøndby-målet for alvor testet. Anders Alding sparkede midt i første halvleg hårdt fra kort afstand efter et glimrende oplæg fra Søren Krogh i højre side. »I anden halvleg havde FC Nordsjælland ingen regulære chancer. Jeg synes altså, det er utrolig flot, at vi kun har lukket ni mål ind i 16 kampe«, kommenterede Michael Laudrup præstationen. Smilende Laudrup Morten Skoubo, der var god til at dække bolden og spille den videre, var meget nær ved at øge føringen et par gange, og Thomas Kahlenberg manglede heldet i en situation, hvor Asbjørn Sennels havde lagt bolden ind foran mål. Kim Christensen, bedste hos taberne sammen med midtbanesweeperen Jacob Rasmussen, fik reddet med bistand fra overliggeren. Jonas Kamper var i hopla på højrekanten før pausen på et vinderhold med kloge Per Nielsen og Dan Anton Johansen som et par solide stoppere og Auri Skarbalius som en højreforsvarer, der - ligesom Sennels i venstre - var ivrig til at støde med frem og skabe overtal på midtbanen. »Jo, det er sværere og sværere at være pessimist«, smilede Michael Laudrup, da han skulle kommentere Brøndbys store forspring ned til forfølgerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce