Topholdet i den spanske 1. division Barcelona tabte noget overraskende 1-2 til middelmådige Betis Sevilla. Det stod 0-0 ved pausen, men kort ind i anden halvleg scorede Edu til 1-0, mens Ricardo Oliviera sendte Betis på sejrskus midtvejs i halvlegen. Kort efter fik Barcelona dog fornyet håb, da Gerard Lopez reducerede til 1-2. Herefter pressede Barcelona gevaldigt på, og Ronaldinho havde blandt andet et par store chancer for at sikre sit hold det ene point. Men Betis holdt overraskende distancen, sikrede sig de tre point og tildelte desuden Barcelona det første nederlag i sæsonen. Suveræne Real Der var tilgengæld ingen slinger i valsen, da Real Madrid tog imod bundholdet Albacete. Hjemmeholdet sejrede sikkert 6-1 og rykkede tilbage på andenpladsen i ligaen efter Barcelona. Men med Real Madrids nederlag er der nu bare fire point, der skiller de to hold.
Overraskende nederlag til Barcelona
Lyt til artiklen