Tre debutpoint i Royal League, 250.000 norske kroner i sejrspenge og en mindre skade til anfører Bo Svensson. Sådan kunne FC København gøre regnskabet op, da de danske mestre åbnede deres deltagelse i den nye skandinaviske liga med en fortjent sejr på 1-0 over IFK i Göteborg. Her fyldte små 6.000 tilskuere ikke meget på det velvoksne Nya Ullevi, og dermed virkede rammen om Danmarks EM-finale i 1992 unægtelig en anelse overdimensioneret til denne premierekamp. Intensiteten i opgøret var der imidlertid ikke noget galt med, og FCK-træner Hans Backe havde også holdt ord og stillede i stærkeste opstilling. Kun Lars Jacobsen fra den normale startformation var sat ud på bænken, men det kunne lige så godt være på grund af et mindre formsvigt hos den ellers stabile back. Med Peter Møller tilbage som angrebsmakker til norske Magne Hoseth lagde de danske mestre aggressivt ud mod Sveriges nummer tre, og der var ikke spillet ret mange minutter, før det stod klart, at i dette opgør ville FC København være det spillende hold, mens IFK Göteborg hovedsageligt benyttede sig af lange afleveringer op mod den lille fiffige Peter Ijeh, som imidlertid ikke fik meget støtte. Derfor var første halvlegs tre bedste muligheder også alle til FC København. Veloplagte Magne Hoseth indledte kampen med et godt skud fra distancen. Christian Traoré fik en løs skudmulighed i feltet, men det bedste tilbud tilfaldt nu Jesper Bech, som efter et fælt kiks i det svenske forsvar endte i fri position med IFK-keeper Bengt Andersson. Uheldig aften Den unge FCK'er forplumrede imidlertid chancen, og havde i det hele taget en uheldig aften på venstrekanten, hvorfor træner Hans Backe i pausen valgte at rykke Bech frem i angrebet og Hoseth tilbage på midtbanen. Samtidig udgik anfører Bo Svensson med en skade i lysken og blev erstattet i midterforsvaret af Christian Traoré, mens indskiftede Martin Bergvold gik ind på den centrale midtbane. »Jeg tror nu godt, at Bo kan spille på søndag. Vi tog ham udelukkende ud for, at skaden ikke skulle udvikle sig yderligere«, sagde FC Københavns læge Frank Odgaard. Sjældent rent bur Efter pausen var det fortsat var fra Magne Hoseth, at alle kreative indslag udsprang, selv om nordmanden ikke var impliceret, da københavnerne fortjent bragte sig foran efter en times spil. I den situation kunne hjemmeholdet ikke være helt tilfredse med midtstopper Karl Svensson, der klodset fik væltet Peter Møller i feltet, hvorefter Hjalte Nørregaard sikkert omsatte det efterfølgende straffespark til en føring på 1-0. Dermed blev det på en råkold svensk novemberaften, hvor det var særdeles svært at få fat på 'godismannen', men hvor FC København trods alt kom godt fra start i en ny turnering. Sejren var måske ikke den mest prangende i klubbens historie, men med solidt forsvarsspil af specielt Dan Thomassen, et i øjeblikket sjældent rent bur til keeper Balázs Rabózcki samt klar dominans i spillet betød den alligevel lidt tiltrængt selvtillid midt i en vanskelig periode og forud for søndagens vigtige superligakamp i Herfølge. Her skal københavnerne - der i øvrigt blev i Göteborg efter kampen og i dag har fået lov til at træne på Nya Ullevi inden hjemrejsen - forsøge at videreføre takterne fra opgøret i Sverige. »Det her er sådan, som vi gerne vil spille. Vi havde fuld kontrol og holdt nullet. Det sidste var især vigtigt«, sagde målskytte og matchvinder Hjalte Nørregaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Er det en joke?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























