Med en 10 måls-sejr som ballast fra det første møde på udebane for en måned siden stillede Kolding op som klar favorit til den næstsidste puljekamp i Champions League, da schweiziske Pfadi Winthertur var på besøg. Men de jyske håndboldkæmper gav så sandelig tilskuerne i Kolding Hallen spænding for alle pengene, for først indenfor det sidste minut blev det afgjort, at den næsten umulige opgave på lørdag i Spanien mod suveræne Ciudad Real ikke kan spænde ben for det danske avancement til ottendedelsfinalerne, som også GOG har kvalificeret sig til. Dommerforvirring 38-36 (19-21) lød cifrene i hjemmeholdets favør, da de 60 hektiske minutter fløjtedes af, og selv om bosniske Izvidac Ljubuski har mulighed for at slutte a point med Kolding, er det uden betydning, fordi det i så fald er det indbyrdes regnskab, som er afgørende. Men inden denne fordel overhovedet blev af nogen værdi, præsenteredes en slutfase så hæsblæsende, at selv de slovenske dommere havde vanskeligt ved at følge med. I hvert fald nåede de at anerkende en schweizisk udligning til 37-37 med 57 sek., tilbage, inden de fra dommerbordet blev gjort opmærksom på, at Pfadi Winterthur rent faktisk umiddelbart inden scoringen havde afleveret det grønne kort som markerer timeout. Så måltavlen blev skruet tilbage, og en snes sekunder efter, at spillet var blevet sat i gang igen, dømtes der for dobbeltdribling mod en schweizer, så Kolding fik en anelse luft. Lettelsens suk Det udviklede sig til et dybt lettelsens suk, da Pelle Linders på det efterfølgende angreb gjorde det til 38-36, og først dér, 13 sek. før tid, kunne det endegyldigt konstateres, at Kolding for fjerde år i træk har formået at kæmpe sig videre til knockout-runderne i Champions League. Inden mødet med schweizerne viste statistikken, at Kolding i de forudgående 13 kampe var noteret for et scoringsgennemsnit på 37, men ligeledes, at det trods den overvældende produktion af fuldtræffere ikke er lykkedes at vinde de seneste to matcher. Denne sidste kendsgerning understreger, hvilke forsvarsmæssige problemer jyderne slås med i øjeblikket, og det var da også tæt på at ende galt i går. I 1. halvleg var Kolding kun foran en enkelt gang og måtte gå til pausen med et minus på to, og de afsluttende 30 minutter indledtes noget foruroligende, eftersom Winterthur tilkæmpede sig en fire måls føring. Først midtvejs i halvlegen bragte jyderne sig foran, men de ventede helt til de hendøende sekunder med at distancere schweizerne definitivt. Anders Petersen, der i 2. halvleg afløste Sindre Walstad i målet, diskede op med kanonredninger på vigtige tidspunkter, og den svenske duo Sebastian Seifert og Pelle Linders brillerede både individuelt og i tæt samarbejde, ligesom Bo Spellerberg serverede indspil og afslutninger på højt niveau, selv om skudiveren indimellem kammede over.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Flere partier afviser Nadja Natalie Isaksen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























