Arsenals manager, Arsene Wenger, er blevet tiltalt af det engelske fodboldforbund (FA) for utilbørlig optræden. Tiltalen er endnu en i rækken af disciplinærsager, der er fulgt efter det kontroversielle opgør mellem Manchester United og Arsenal for to uger siden. Der har længe været en stærk rivalisering mellem de to klubber og i særdeleshed mellem de to fodboldbosser Ferguson og Wenger. FA mener, at Arsene Wenger er kommet med nedsættende kommentarer om både kampens dommer og Manchester Uniteds angriber Ruud van Nistelrooy, og han skal derfor forklare sig for FA ved et møde, hvor også Manchester United skal indfinde sig. Van Nistelrooy fik tre spilledageskarantæne efter en grov tackling mod Ashley Cole. Og Arsene Wenger så sig allerede gal på den hollandske angriber i forbindelse med et rødt kort som Patrick Viera fik på Old Trafford sidste år. Og i tv-interview direkte efter arvefjendeopgøret i denne sæson sagde han: »Vi ved hvordan Ruud van Nistelrooy opfører sig. Han kan kun snyde folk, vi kender ham ganske udmærket«. Overfusede dommer Wenger skal derudover gøre rede for, hvorfor han overfusede dommer Mike Riley. Dommeren tildelte et straffespark til Uniteds Wayne Rooney efter han var blevet fældet af Sol Campell. Fodboldforbundet skal også undersøge en episode, hvor en Arsenal-spiller angiveligt kastede mad på Uniteds manager Alex Ferguson. Kampen mellem United og 'Gunners' endte i øvrigt med en 2-0 sejr til Manchester United og var afslutningen på en stribe af 49 kampe som ubesejret i Premier League for Arsenal.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø