Sparta Prag formåede ikke at holde Manchester Uniteds hollandske angrebs-es van Nistelrooy fra fadet, og så tabte tjekkerne 1-4 i Champions Leagues gruppe D trods en fin indsats. Hjemmeholdet havde god hjælp fra dommertrioen og de tjekkiske forsvarere. Tvivlsomt straffe For udover at byde på fin underholdning gav kampen på Old Trafford også anvisninger i, hvordan man ikke skal spille i egen zone. F.eks. sørgede Prag-forsvareren Homola efter kun 14 minutter for en perfekt frispilning til Uniteds Nistelrooy, og så stod der 1-0, og så var hollænderen flyvende. Efter 25 minutter kunne han øge til 2-0 på et meget tvivlsomt straffespark dømt for en forseelse mod Paul Scholes - han kastede sig lidt for tidligt, men dommeren hoppede altså på den alligevel. Poborsky udvist Zalenka reducerede for de frisk spillende tjekker efter pausen, men van Nistelrooy skubbede kort efter en tjekkisk forsvarsspiller væk med armen og lobbede bolden over målmanden med foden, og så var den kamp afgjort for anden gang. I slutfasen blev den tidligere United-spiller Poborsky udvist efter at have fået to gule kort, og få minutter senere scorede Nistelrooy sit fjerde mål, da han i klar offsideposition tæt skubbede bolden i mål fra få meters afstand. Lyon videre Med sejren har Manchester United stort set løst billet til ottendedelsfinalerne. Helt sikre på en plads blandt de sidste 16 er franske Lyon, der hjemme slog tyrkiske Fenerbache 4-2. Sejren kom dog kun i hus med stort kniberi. Lyon scorede to gange i dommerens overtid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce