Efter moden overvejelse har tidligere landstræner Ulrik Wilbek besluttet at gå efter borgmesterposten i den kommende storkommune Viborg. Lykkes det ham at indfri sine politiske ambitioner, er det slut med at arbejde som håndboldtræner. »Jeg tager udfordringen op. Det kunne være spændende, og jeg stiller op som borgmesterkandidat. I det tilfælde af, at jeg bliver valgt, er det farvel til håndbold. De to job er helt uforenelige«, siger Ulrik Wilbek til TV 2 Sporten. Kontrakt ophæves Hans nuværende arbejdsgiver, Viborg HK, oplyser, at parterne netop har forlænget samarbejdsaftalen for to år, så populære Wilbek har ansvaret for klubbens herrer indtil sommeren 2007. Aftalen bliver dog opsagt i gensidig enighed, hvis Wilbek stryger helt til tops ved kommunevalget i november 2005. Ulrik Wilbek har tidligere siddet i byrådet i Viborg valgt for Venstre.
Wilbek vil være borgmester
Lyt til artiklen