Forsvarsspilleren Emre Asik fra Besiktas har meget røde ører i disse dage. Han risikerer både karantæne, fyring og op til to års fængselstraf, fordi han i weekenden tog en modstander på enden. Episoden fandt sted lørdag aften i kampen mellem lokalrivalerne Besiktas og Fenerbahce og gik ud over den brasilianske angriber Nobre. Dommer så intet Emre Asik slap i første omgang for at blive straffet, fordi hverken dommer eller linievogtere så episoden. Men uheldigt for forsvarsspilleren viser tv-billeder tydeligt, hvordan han hårdt og målrettet tager den brasilianske angriber Nobre på enden. »Jeg ville blot nive ham, men jeg fik fat det forkerte sted«, siger Emre Asik til dagbladet Hürriyet og forklarer, at han ville straffe Nobre, fordi angriberen tidligere havde trådt ham over tæerne. Karantæne i vente Det tyrkiske fodboldforbunds disciplinærudvalg vil behandle sagen på udvalgets næste møde, hvor det også vil fastsætte en straf. Der gættes i tyrkiske medier på, at Emre Asik kan få op til seks måneders karantæne. Den tyrkiske straffelov giver desuden mulighed for, at Emre Asik kan få mellem seks måneder og to års fængselstraf for sexchikane, hvis Nobre indgiver en politianmeldelse. Det er dog endnu usikkert, om Nobre vil benytte sig af denne mulighed. Hev ned i shortsene Det tyrkiske fodboldforbund er kendt for at slå hårdt ned på fodboldspillere, som bevæger sig uden for de etiske grænser. Besiktas-angriberen Pascal Nouma fik for nogle sæsoner siden karantæne i syv måneder, fordi han ligeledes i en kamp mod Fenerbahce fejrede en scoring ved hive ned i sine shorts, stikke hænderne ned i underbukserne og lege med sine 'dele', mens han løb ud til tilskuerne. Nouma blev fyret af Besiktas efter episoden, fordi klubben ikke ville have 'uopdragne' spillere i truppen. Samme skæbne kan meget vel overgå Emre Asik.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager