Parken i København var søndag aften centrum for en tragisk dødsulykke. 25 minutter inde i 2. halvleg af den intense kamp mellem FC København og Viborg fik FCK's anfører, Bo Svensson, det røde kort, og umiddelbart efter faldt en 24-årig mand ud over kanten fra det øverste afsnit af C-tribunen og styrtede 12-15 meter ned. Han landede på en betontrappe uden at ramme andre tilskuere. Livsfarligt kvæstet FCK's læge, Frank Odgaard, var en af de første, der tilså den unge mand. Han kunne konstatere, at den 24-årige var dybt bevidstløs men trak vejret: »En overlæge fra Rigshospitalets Traumecenter var også lynhurtigt fremme, og vi kunne indledningsvis konstatere, at den unge mand var bevidstløs, men trak vejret og havde puls. Derudover gjaldt det om at få stabiliseret hans tilstand, så godt det nu kunne lade sig gøre, inden han kunne føres til hospitalet. Men det var helt åbenlyst, at han var livsfarligt kvæstet«, sagde Odgaard. Manden blev i hast indlagt på Rigshospitalets Traumecenter. Sent søndag oplyste politiet, at han døde af de indre kvæstelser og kraniebruddet, som styrtet forårsagede. »Han faldt ud, han faldt ud« Politikens journalist Andreas Kraul var i Parken som privatperson for at se fodboldkampen og stod kun tre meter bag den unge mand: »På forreste række var der en flok unge mennesker, der virkede berusede. Da Bo Svensson får det røde kort, rejser en masse FCK-fans sig og råber og laver fagter. Jeg kigger til siden et øjeblik, og da jeg igen retter blikket fremad, er der et hul i rækken, hvor han stod. Min kammerat siger: »Han faldt ud, han faldt ud««, forklarer Andreas Kraul. FCK's norske spiller Magne Hoseth må have set selve faldet. Forfærdet løb han over til FCK's bænk for at få assistance. Dommer Knud Erik Fisker stoppede spillet og fem minutter senere blev kampen fløjtet helt af ved stillingen 0-0. Fik overbalance Politiets indsatsleder forklarede efter at have gennemset diverse tv-billeder, at manden løb hen imod gelænderet og hævede sig op, hvorefter han fik overbalance og faldt ned. Efterfølgende blev tilskuerne over højttaleranlægget tilbudt krisehjælp, og selv om ingen andre tilskuere var ramt fysisk, var flere blevet ramt psykisk. En enkelt person måtte indlægges på Rigshospitalets Traumecenter med chok, og omkring 50 personer, heraf mange børn, modtog krisehjælp i Parken. DBU meddelte efter ulykken, at unionen på et møde mandag vil finde ud af, hvad der rent sportsligt skal ske i forhold til opgøret mellem FC København og Viborg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce