Vejrguderne var sure, men det måtte de bare selv om. Hvis de havde taget turen til Århus og overværet opgøret mellem AGF og AaB, kan det være, at temperaturen var steget et par grader og H2O-udladningerne var blevet lidt færre. De to jyske storhold leverede nemlig en fantastisk gang offensiv fodbold med fire scoringer - alle sat ind i første halvleg - og et salomonisk 2-2 som resultat. Herligt spil Med AGF som det mest spilstyrende og chanceskabende hold åbnede de to teknisk stærke mandskaber op for herligt direkte og målsøgende spil på den drivvåde og tunge bane. Især første halvleg blev fremragende propaganda for fodbolden. En af kampens centrale spillere, svenske Tobias Grahn, headede AGF foran allerede efter 75 sekunder, da han udnyttede Stig Tøftings præcise indlæg. Hjælpeløst forsvar AaB-forsvarets hjælpeløse sejlen-rundt i situationen var meget symptomatisk for indsatsen i det første kvarter, hvor kun storspil af Jimmy Nielsen forhindrede, at de rød-hvide kom yderligere bagud. Hjørnesparksstatistikken sagde 5-0 i AGF's favør efter 17 minutter, og derfor forekom det en anelse ufortjent, da AaB udlignede på en gammel AGF-svaghed, opdækningen ved dødbolde. Svenske Kristoffer Arvhage headede sit første AaB-mål i kassen på Allan Olesens frispark. Flydende pasningsspil Umiddelbart efter udligningen affyrede Tobias Grahn et drøn af et langskud på underkanten af overliggeren, men det blev igen gæsterne, der kom foran. Jacob Sørensen hængte Shane Cansdell-Sherriff til tørre i et ryk mod baglinjen, indlægget fik Rune Pedersen fistet væk, men lige over til Allan Gaarde, som headede i et tomt mål. Herefter flød AaB's flydende pasningsspil lystigt, og aalborgenserne kreerede muligheder til blandt andre Jacob Sørensen og Allan Gaarde. Humøret steg dog gevaldigt blandt de 11.544 tilskuere, da Morten Rasmussen kort før pausen headede slutresultatet utageligt i nettet bag Jimmy Nielsen. I anden halvleg faldt spillets kvalitet i takt med, at vandpantominen sugede kræfterne ud af de gennemblødte spillere. Stakkels David Nielsen måtte endda udgå - muligvis med en brækket kæbe - da AaB-angriberen blev ramt af en vildfaren bold. »Vi ser vældig passive ud ved deres scoringer, så det må vi hjem og kigge på«, sagde AaB-træner Erik Hamrén, der ikke overraskende erklærede sig udmærket tilfreds med resultatet af 'Slaget om Jylland'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce