Efter seks nederlag i træk i Superligaen fik Silkeborg IF gang i scoringen, da FC København blev besejret med hele 4-1. At sejren blev så stor skyldtes ikke mindst en del ufrivillig 'hjælp' fra FCK-målmanden Magnus Kihlstedt, der fumlede gevaldigt i målet. FC-dominans Den første scoring kunne Magnus Kihlstedt dog ikke gøre noget ved. Den faldt på en meget, meget smuk flugter fra Iddi Alkhag - der ikke blev dækket godt nok op af Christian Traoré. Dette mål i det 37. minut kom midt i en klar FCK-dominans og få øjeblikke efter en mindre chance-serie til FCK med et stolpeskud fra norske Magne Hoseth som kulmination. Værste tidspunkt Dét forandrede kampen, pludselig fik Silkeborg-flokken mere mod, satte ekstra kraft i bolderobringerne - og FCK-spillet blev mere og mere tilfældigt, ja mere forvirret. Og da Iddi Alkhag i halvlegens sidste minutter kunne score til 2-0 på et hovedstød helt inde ved det mål, hvor Kihlstedt burde herske uden tøven, fik FCK nærmest et 'chok'. »Vores to første mål kom på det værst tænkelige tidspunkt for FCK«, konstaterede Silkeborg-træner Viggo Jensen - som glædede sig over et homogent kæmpende hold uden svage punkter i denne kamp, der på forhånd lignede liganederlag nummer syv på stribe. Nærgående Santos Hans Backe valgte i pausen at skifte to mand ud - Michael Silberbauer, der havde stået for afleveringerne til FCK's bedste chancer, blev erstattet af afslutteren Alvaro Santos, og i forsvaret blev den let humpende og usikre Traoré erstattet af Dan Thomassen. Begge ting hjalp - i syv minutter. Alvaro Santos var med til at skabe et par farlige situationer, og var hans mest nærgående forsøg to minutter inde i anden halvleg ikke blevet reddet på stregen af Jens Askou, så kunne anden halvleg måske have fået et andet forløb. Kihlstedt fumlede Men så gik det galt hos målmand Kihlstedt. Et hårdt, fladt Henrik Schnedler-frispark blev reddet af Kihlstedt - på den måde, at Kihlstedt skam kom godt ned til skuddet og fint havde kroppen bag bolden. Men lige meget hjalp det, når han alligevel på forunderlig vis fik skovlet den runde hvide ind i nettet. Københavnernes Magne Hoseth fik reduceret til 3-1, og en lille glød kunne ses i det dyngvåde brænde for FCK, men den fik aldrig mulighed for at flamme. Silkeborg sad på kampen. Straks efter var den gal igen i Kihlstedt-land. En høj aflevering mod fjerneste stolpe, ja, målmanden fik godt nok hænderne på bolden, men holde den, det kunne han ikke - og så sparkede Peter Degn den i kassen. 4-1. Stakkels Kihlstedt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























