»Tyrkiet spillede bedst på alle måder. Danmark var på hjemmebane, men kunne kun takke målmanden for det uafgjorte resultat«, skriver sportsavisen Fanatik under overskriften 'De slap fra os'. Avisen fremhæver især målmand Peter Skov-Jensen som årsagen til, at danskernes ikke tabte kampen, selv om Danmark spillede med en mand i undertal den sidste time af kampen efter Jesper Grønkjærs udvisning. Danmark slap billigt »Både som individer og som hold spillede vi bedre og gav 'vikingerne' en fodboldlektion. Men vi kunne ikke score. Det skyldtes både vores eget uheld og den 33-årige Jensens utrolige redninger. Men også han måtte kapitulere i det 70. minut. Kampen sluttede 1-1, og mens vi ærgrede os over, at vi ikke fik sejren, festede Danmark«, skriver Fanatik. Dagbladet Hürriyet mener også at Tyrkiet spillede bedst, og at danskerne slap billigt fra mødet med tyrkerne. »Tyrkiet gav opvisning mod en af gruppens stærkeste modstandere, Danmark, men måtte forlade banen uden sejr, fordi angrebet ikke kunne sætte det afgørende spark ind. Efter 90 minutter havde Tyrkiet haft ni målchancer, mens Danmark scorede på den ene af deres to eneste chancer«, skriver avisen. »Vi blev ikke kørt over« Avisen Star er lidt mere dæmpet i sin vurdering af tyrkernes bedrifter. Selv om Tyrkiet spillede bedst, kan tyrkerne være tilfredse med det ene point, vurderer avisen. Avisens artikel om kampen har fået overskriften 'Vi vandt ikke - men vi blev heller ikke kørt over'. »Tyrkiet formåede ikke at slå 'vikingerne', og vi måtte nøjes med 1-1 mod Danmark i København. Vi brændte et straffespark og et utal af målchancer i Parken, og målmand Skov-Jensen skabte mirakler i sin fjerde landskamp. I anden halvleg spillede vi med fem angribere, men scorede kun en enkelt gang« Tilfreds med dommer I modsætning til de danske medier er de tyrkiske medier ganske tilfredse med kampens dommer, Santini. »Kampens italienske dommer høstede bifald med sin utrolig gode præstation. Både Ibrahims straffespark mod Grønkjær i det 27. minut og Grønkjærs røde kort for overfaldet på Okan tre minutter senere var godt dømt. Kampen foregik i høj tempo, men dommeren løb lige så meget som spillerne, fordelte kortene godt og var objektiv i sine indgreb«, skriver Fanatik. Også dagbladet Milliyet er yderst tilfreds med den italienske dommer. Dansk skuespil Avisen mener, at italieneren delte sol og vind lige, men at han ikke altid gennemskuede de danske spilleres svinestreger. »Dommeren røg flere gange i de fælder, hjemmeholdets spillere stillede op. I tvivlsomme situationer, havde han svært ved at gennemskuede danskernes skuespil«, skriver Milliyet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























