FCK Håndbolds damer svømmer som fisk i en sejrsstime. Fuldt udbytte af den hjemlige ligas første fem kampe er det foreløbigt blevet til, senest med en komfortabel 34-24-sejr over Team Esbjerg. I denne weekend står der så pokalvindernes turnering mod portugisiske Gil Eanes på det program, der i den sidste tid er blevet sat spørgsmålstegn ved. Bliver profilerne presset for hårdt? Er den håndboldpakkede kalender med til at køre pigerne trætte, og risikerer man, at de mister gejsten? Et faktum er det i hvert fald, at FCK's absolut bedste spiller i sæsonens første kampe, Camilla Andersen, ikke kunne spille for FCK. Først engang i næste uge tror playmakeren selv, hun er klar. »Jeg har fået en fibersprængning i mine skrå mavemuskler«, fortæller hun på sin hjemmeside. »Jeg håber, jeg kan blive klar til vores kamp mod GOG den 16. oktober, men nu må vi se. Jeg har fundet ud af, at det er en muskelgruppe, jeg bruger rigtig meget. For eksempel bare når jeg skal trække vejret«. Små portugisere I den hjemlige liga er FCK-pigerne vant til at være de små rent fysisk. Men mod portugisiske Gil Eanes, som sidste sæson kæmpede med Madeira om det portugisiske mesterskab - og tabte - var de pludselig i en uvant storesøsterrolle. Fra lægterne så det ud til, at gennemsnitshøjden blandt pigerne fra Gil Eanes må være omkring 1 meter og 60 centimeter. Nogle lavere. Kun Maryna Druzhblyak rager op, men det betød ikke noget. Måske havde de portugisiske spillere lige spist, da kampen blev fløjtet i gang klokken 19.00. Flere af dem pustede i hvert fald allerede højlydt under tilbageløbet, da FCK's Matilda Boson efter fem minutter scorede på en hurtig kontra. Og dem skulle der komme mange af. 5-0 stod der efter syv minutter, 19-6 ved pausen og 41-14 ved slutsignalet. FCK's forsvar kørte stabilt og udnyttede, at portugiserne heller ikke var på niveau rent teknisk. De københavnske arme fangede mange af portugisernes forsøg på afleveringer, og straks var en FCK-spiller af sted, uden at de portugisiske spillere kom med hjem. Derfor fik vi ikke rigtig set, om FCK egentlig har en afløser for playmakeren Camilla Andersen - om de uden hende kan få spillet til at fungere mod en modstander på eget niveau. Det var simpelthen ikke nødvendigt i går. Portugiserne har solgt deres hjemmebanefordel til FCK, så returopgøret spilles i Frederiksberg Hallen lørdag klokken 14.15.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























