Heller ikke sæsonens næstsidste opgave, gårsdagens 190 km lange Giro del Piemonte, formede sig fordelagtigt for det danske professionelle cykelmandskab CSC. Men står den italienske kaptajn Ivan Bassos ord til troende, ser det helt anderledes rosenrødt ud i morgen, når der sættes punktum for 2004-aktiviteterne med World Cup-finalen Giro di Lombardia. For torsdag kunne adskillige millioner italienske idrætsentusiaster nemlig i landets største sportsdagblad La Gazzetta dello Sport læse følgende klokkeklare melding fra den 26-årige Basso: »Jeg vinder på lørdag«. Velbegrundet optimisme Dermed må det konstateres, at han har sørget for at sætte sig selv gevaldigt under pres. Men i første omgang anser avisen hans forudsigelse for ganske realistisk og gør opmærksom på, at han udtalte noget tilsvarende op til en anden af de krævende italienske efterårsklassikere, Giro dell'Emilia, for knap tre uger siden. Dengang levede han op til sine ord med en formidabel finish i duellen med Francesco Casagrande, og eftersom lørdagens udfordring er endnu skrappere rent klatremæssigt og dermed tilgodeser Bassos evner, forekommer hans optimisme velbegrundet. I Giro del Piemonte, der efter en kuperet indledning udfoldede sig i forholdsvis fladt terræn frem mod finalen i Cuneo, var der lagt op til årets sidste sprinterfestival, og det kom til at holde stik. Den 24-årige australier Allan Davis, der forrige søndag blev nr. 5 ved VM, sikrede spanske Liberty Seguros den anden fornemme triumf på to dage, da han fulgte flot op på holdkammeraten Marcos Serranos gevinst i Milano-Torino ved at afvise Fasso Bortolos to spurttrumfer - i Alessandro Petacchis fravær - Alberto Ongarato og Francesco Chicchi. Lukket inde i finalen Lars Michaelsen blev bedste CSC-rytter som nr. 13, og han havde Bo Hamburger umiddelbart foran sig, mens holdkammeraten Kurt Asle Arvesen susede ind som nr. 14. Endnu engang havde den nærmeste rival i kampen om førstepladsen på holdenes verdensrangliste T-Mobile en rytter bedre placeret, idet Andreas Klier blev nr. 6, og dermed sakkede det danske mandskab også ved denne lejlighed agterud. »Jeg blev lukket lidt inde i finalen, der både bød på et par rundkørsler og nogle skarpe sving, og så var der ikke overskud til at svare igen, men benene var nu heller ikke helt, som de skulle være«, lyder den ærlige erkendelse fra Lars Michaelsen, hvis fremtid hos CSC fortsat ikke er afklaret. »Jeg regner med, der sker noget inden for den kommende uge, ellers er tiden ved at løbe ud. Og det er ikke nogen sjov situation at befinde sig i«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























