De fleste spillere på det danske landshold vrider den dårlige smag i mundvigene, når talen falder på primitive fodboldmetoder som det lange og tunge los, der i en årrække har kendetegnet norsk fodbold. Men dette simple våben er ikke desto mindre blevet et alvorligt tema i landsholdslejren forud for VM-kvalifikationskampen ude mod Albanien. Lange bolde Danskernes sædvanlige fokus på det velpolerede og hurtige kombinationsspil skal nu tilføres et mere direkte element i bestræbelserne på at besejre de modstandere, der pakker sig i forsvaret i respekt for Danmark. »Vi vil fortsat gerne være kendt som et hold, der holder bolden langs jorden, men vi vil også gerne vinde kampene. Og så gælder det om at kunne bruge alle midler. Der er blandt andet den mulighed, at vi kan spille mere direkte og i perioder overraske modstanderne med en lang aflevering ned i området bag forsvarerne. Det forsøg med at bryde rytmen på en anden måde har vi snakket meget om og øvet os meget på i træningslejren, forklarer landsholdets anfører Thomas Helveg. Gravesen vil modbevise skeptikere Op til kampen har skeptikerne udlagt de mange skadesafbud som et problem på linje med det faktum, at flere af profilerne på landsholdet har fået begrænset spilletid i sæsonstarten. Den danske midtbanekaptajn Thomas Gravesen har det fint med den skepsis og føler, at der er noget at bevise i den vanskelige udekamp i Tirana. »Der har været sagt og skrevet så meget om de mange skader og formkriser hos flere spillere, så jeg glæder mig over, at vi har chancen for at bevise noget mod Albanien. Jeg glæder mig altid til at spille for landsholdet, men det giver da lidt ekstra, når man har mulighed for at modbevise skeptikerne«, siger Thomas Gravesen, som mod Albanien spiller sin landskamp nummer 50.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen