I et brev til fodboldcheferne i Østrig og Schweiz truer præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), svenske Lennart Johansson, med at fratage de to lande EM-værtskabet i 2008, hvis der ikke snarest findes løsninger på de nuværende organisatoriske problemer. Johansson er især bekymret over meldinger om, at et nyt stadion i Zürich ikke som lovet vil stå færdigt til turneringen. Dermed vil kun syv stadioner være klar til fodboldfesten og ikke de tidligere lovede otte. Det har fået Johansson til at fare i blækhuset og true de to alpenationer med en ydmygende fratagelse af det prestigiøse arrangement, »fordi UEFA ellers risikerer appelsager fra de vragede EM-værter«, skriver Johansson ifølge Reuters. Bekymring over sikkerhed Schweiz og Østrig fik værtskabet tildelt i 2002 på bekostning af Ungarn, Grækenland/Tyrkiet og Skotland/Irland. En af årsagerne til, at fællesansøgningen fra Skotland og Irland blev skrottet, var, at de kun opererede med syv stadioner til at huse slutrundens 16 hold og 31 kampe - det samme, som nu vil blive tilfældet i Østrig og Schweiz. Lennart Johansson giver i brevet også udtryk for bekymring over udestående betaling af sikkerheden under slutrunden, den manglende politiske opbakning til turneringen i de to lande og det faktum, at arrangørerne endnu ikke er i besiddelse af en eneste underskrevet kontrakt fra de syv stadioner, der skal huse kampene. Vragede EM-værter melder sig Ifølge den schweiziske avis SonntagsZeitung har Johansson givet en frist til 30. november, hvor kontrakterne skal være skrevet under. UEFA's kommunikationsdirektør, William Gaillard, siger til Reuters, at flere af de vragede EM-værter allerede har meldt sig som afløsere for Schweiz og Østrig i tilfælde af, at de to lande skulle blive vraget. Gaillard understreger, at der ikke er tale om tomme trusler og peger på, at Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) med blot to års varsel flyttede VM-slutrunden i 1986 fra Columbia til Mexico. UEFA vil midt i december se nøjere på, hvilke fremskridt Østrig og Schweiz har gjort.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce