Det var lige ved at gå galt for Tiger Woods. Efter at han på et fly fra New York og hjem til Florida havde sovet lidt akavet, var han bange for, at en ømhed i nakke og skuldre ikke ville nå at gå over til den kommende American Express Championship-turnering. De spændte muskler skulle nu have løsnet sig nok til, at der i de næste dage er lagt i ovnen til en ren stjerneparade på Mount Juliet-banen i Kilkenny, Irland. Syv af verdens ti bedste og 44 af verdens 50 bedste spillere skal kæmpe om en rekordsum på hele 42 millioner kroner med 7,23 millioner kroner til vinderen. Selv om mange store stjerner lyser op på deltagerlisten, mangler verdensranglistens øjeblikkelige nummer et, Vijay Singh, desværre. Det samme gør verdensranglistens nummer fire, vinderen af U.S. Masters, Phil Mickelson, og Canadieren Mike Weir. Den 41-årige Singh fra Fiji har valgt at melde fra til turneringen og i stedet bruge noget tid hos sin familie i Florida, efter at hjemmet tidligere blev ramt af orkanen Jeanne. Singh nummer et Vijay Singh stødte ellers Woods fra tronen som verdens golf-etter for tre uger siden, da han brød tigerens fem år på tronen, og arrangørerne og tilskuere havde set frem til mødet mellem de to. Vejen til at gentage de to sidste års sejre synes åben for den 28-årige Woods, men han skal nu ikke glæde sig for tidligt. Sidst han vandt en slagspilsturnering, var American Express Championship ved Woodstock i Georgia sidste år, og den sidste major, ud af de otte han har kunnet putte i golftasken i alt, kom ved U.S. Open i 2002. Åbenlyst dyk »Jeg har bestemt ikke spillet på det niveau, jeg ved, jeg kan spille, men de ting, jeg arbejder med, vil forhåbentlig udmønte sig og bringe mig til et andet niveau«, siger Woods. Det åbenlyse dyk i Tigerens formkurve og afbuddet fra Singh har givet de andre deltagere blod på tanden. Verdensranglistens nummer tre, Ernie Els fra Sydafrika, håber på en sejr, ligesom de ti spillere fra det europæiske Ryders Cup-hold og ni spillere fra det amerikanske ditto, som deltager, også er klar til at udnytte åbningen. Thomas Bjørn er i kraft af sin placering som nummer 46 på verdensranglisten også med i kampen om en sejr, som kan være med til at rette op på en - ind til videre - ganske miserabel sæson. Bjørn er for nylig gået tilbage til sin gamle træner, Pete Cowen, ligesom også hans gamle caddie, Ken Comboy, er tilbage som bærer af golftasken. Både Comboy og Cowen stod bag Bjørnen, da han var blandt de 20 bedste i verden. Målet er ikke bare at komme tilbage til det niveau, men at nå helt op blandt de allerbedste - og i den forbindelse er 7 millioner et skridt på vejen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























