En ny motorsports-grandprixserie kaldet A1, som på idebasis blev bragt frem i det tidlige forår, blev for alvor lanceret på Londons Trafalgar Square, da seriens skaber stod i spidsen for det britiske bud. Briterne skal deltage sammen med 19 andre hold i en serie, der hele vinteren skal gennemføres som en nationskonkurrence. Ideen er at danne et verdensomspændende alternativ til Formel 1, der ligger stille i vintermånederne. »Formel 1 er spændende på sin egen måde. Men vi forsøger os på et nyt marked inden for motorsporten, som ikke har været dyrket før, nemlig vinterhalvåret. Der sker ingenting i motorsport om vinteren«, siger A1-grundlæggeren, sheik Maktoum Hasher Maktoum al-Maktoum, der er medlem af Dubais kongefamilie. Serien skal påbegyndes i efteråret 2005, og de 20 biler skal være identiske, med 3,4-liters V8-motorer monteret på Lola-chassis, hvilket ifølge sheiken i høj grad vil være medvirkende til, at det hovedsageligt er kørernes evner, der bliver afgørende i konkurrencerne. Danmark er klar Det nye koncept har tiltrukket nationer, som man ikke så ofte hører om i motorsportssammenhæng. For ligesom Storbritannien har Libanon, Portugal, Pakistan, Kina og Sydafrika sikret sig pladser i A1. Det forventes ligeledes, at Indien, Malaysia og et par andre afrikanske nationer vil være med. Men hvad med Danmark? »Her og nu har jeg ikke hørt om en særlig interesse for deltagelse i danske motorsportskredse, men hvis vi får en henvendelse fra arrangørerne, så er vi da meget positivt indstillet«, siger Carl Christian Hansen, der er præsident for Dansk Automobil Sports Union (DASU). »Der er et stort behov for nogle flere world wide-mesterskaber, da mange sponsorer ikke er interesseret i de nationale mesterskabsserier. Og så er Formel 1 jo alt for svær og dyr at komme med i. Men hvis vi skulle deltage i A1, skulle det i høj grad være sponsorbaseret, selv om vi selv og muligvis Team Danmark også skulle gå ind i det«, kommenterer præsidenten den nye serie, der gennem en kontrakt med Sky Sports er sikret tv-dækning i de første tre sæsoner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.