Den uheldige badmintonspiller Peter Rasmussen regner med, at hans fodskade tvinger ham til at melde afbud til næste uges internationale turnering i Århus Denmark Open. Peter Rasmussen kom galt af sted og måtte trække sig i lørdagens finale i US Open, da foden gav et smæld midt i første sæt. Han pådrog sig en lignende skade i den anden fod under Denmark Open i fjor. Den kostede næsten et halvt års pause. Peter Rasmussen får dog først i de kommende dage vished for, hvor slemt det står til denne gang. »Det gjorde rimelig ondt, men jeg synes ikke, det var så slemt som sidst. Det tager nok lidt tid, men nu må vi se, hvad lægen siger. Men det ligner nok et farvel til Denmark Open. Det er ærgerligt, for det er et af sæsonens store mål«, siger den 30-årige Peter Rasmussen, der siden han blev verdensmester i 1997, har været plaget af adskillige skader, og som i øjeblikket ligger nummer 87 i verden på singleranglisten. Stigende formkurve Peter Rasmussens formkurve har ellers været på rette vej de seneste måneder, og i lørdagens finale var Peter Rasmussen foran 12-7, da han måtte trække sig. Den nye skade kan sætte en stopper for hans muligheder for at kvalificere sig til VM i august næste år. »Det er frustrerende, for jeg har haft et godt forløb, men render jeg ind i en langtidsskade, ser det ikke godt ud«, siger Peter Rasmussen, der dog ikke er klar til at smide håndklædet i ringen endnu. »Jeg føler ikke, jeg er en gammel afdanket spiller, men er hurtig som aldrig før, og er den, der sætter tempoet. Jeg elsker det her spil, så det er svært at acceptere, at kroppen ikke kan følge med, når man godt kan se mulighederne og har vist, man kan være med. Men jeg vil også gerne kunne gå, når jeg bliver lidt ældre«, siger Peter Rasmussen. Rasmussen skulle have mødt den 13. seedede polak, Przemyslaw Wacha i første runde. Allerede i tredje runde kunne han dog have set frem til et opgør mod Peter Gade, men det bliver altså ikke til noget i den turnering, hvor Camilla Martin siger farvel til den internationale badminton-scene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























