I flere klubber i Superligaen tjener cheftræneren penge, når klubben sælger en spiller. Bonusordningen er fuldt lovlig, men kan ifølge kritikere føre til rygtedannelse og i sidste ende sager om bestikkelse. Politiken har foretaget en rundringning til samtlige 12 klubdirektører i Superligaen, og to steder - Esbjerg og Silkeborg - er trænerens kommission ved spillersalg ingen hemmelighed, yderligere tre klubber ønsker ikke at oplyse om trænerens personlige forhold, mens meningerne hos resten er delte. FCK siger nej I FC København er sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm imidlertid gået langt uden om den slags aftaler. »Hverken træner, direktør eller bestyrelsen i FC København modtager nogen form for bonus ved salg af spillere. Vi vil ikke have engelske tilstande, og vi vil ikke have nogen form for mistanke om bestikkelse eller den slags. Især fra England er der skræmmende mange eksempler på, hvordan det er gået galt, når der er blevet blandet penge ind mellem for mange parter i en spillerhandel«, siger Holmstrøm, der bliver bakket op af Per Bjerregaard fra Brøndby. Esbjerg: Tillæg har ingen betydning Sådan ser Esbjerg ikke på problemstillingen. Da klubben for et års tid siden solgte topscoreren Tommy Bechmann til Bundesligaklubben VfL Bochum - til et beløb på den gode side af 10 millioner kroner - fik cheftræner Ove Pedersen en belønning i form af et bonusbeløb, hvis størrelse klubbens direktør, Niels Erik Søndergaard, ikke vil oplyse. Til gengæld lægger han ikke skjul på, at i Esbjerg er cheftrænerens løn skruet sådan sammen, at Ove Pedersen blandt andet får penge, når han er med til at udvikle en spiller, der bliver solgt til en dansk eller en udenlandsk klub. »Men det er små beløb, for mange vil det være en ugeløn eller en 14 dages løn, og derfor får det ikke indflydelse på trænerens rådgivning i forbindelse med en spillers salg til en dansk eller en udenlandsk klub«, mener Niels Erik Søndergaard, der begrunder ordningen yderligere: »Vi synes, at det er en fortjent belønning - en form for overskudsdeling, kan man sige - at Ove Pedersen har fået noget ud af at finde og hente Tommy Bechmann i FC Aarhus og udvikle ham i Esbjerg, så han kunne blive solgt til en klub i Bundesligaen«. Afviser Kristiansen-rygte Ove Pedersen vil ikke drøfte sine personlige lønforhold i medierne. Det overlader han til direktøren. Men han vil godt kommentere de rygter, han er blevet præsenteret for, som sigter til, at han skulle være årsag til, at den skudstærke midtbanespiller Jan Kristiansen ikke kom til Brøndby, der ihærdigt forsøgte at købe ham, inden transfervinduet lukkede 31. august. Argumentet skulle være, at Esbjerg-træneren selv ville få mere ud af en handel med udlandet. »Det passer ikke«, siger Ove Pedersen. »Det kan jeg sige 100 procent nej til. Det var Jan Kristiansens helt eget valg, at han alligevel ikke ville skifte til en anden dansk klub. Esbjerg har jo også meldt ud, at man hellere vil sælge ham til en udenlandsk klub, fordi det er dét, han allerhelst vil - også selv om transferbeløbet skulle ligge under det, som Brøndby ville betale«. Ifølge Politikens vurdering, lød Brøndbys sidste bud på Jan Kristiansen på 7,5 millioner kroner. Skepsis i Randers Også Viggo Jensen fra Silkeborg, der netop har afhændet angriberen Rajko Lekic til spanske Xerez, modtager - fortæller direktør Ole Hansen - et symbolsk beløb ved salg af spillere fra klubben. I Herfølge, FC Midtjylland og AGF vil direktørerne Nick Gaardhøje, Jens Ørgaard og Frank Heskjær ikke udtale sig om klubbens ansættelsesforhold, mens OB og FC Nordsjælland ser muligheder i ordningen, selv om den ikke er aktuel i de klubber. I Randers tilslutter direktør Jacob Nielsen sig dog helt og holdent Niels-Christian Holmstrøms skepsis. »Jeg kan hurtigt se nogle problemer i en sådan ordning, for hvad nu hvis vores træner, Lars Olsen, pludselig så begyndte selv at søge efter interesserede klubber til vores spillere. Det er vi ikke interesserede i, og derfor vil noget lignende aldrig blive indført i Randers«, siger Jacob Nielsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























