Den amerikanske cykelrytter Tyler Hamilton kan så småt forberede sig på en langvarig karantæne for dopingbrug. Det står klart, efter også kontroltesten, den såkaldte B-prøve, fra Vuelta a Espana viser, at den tidligere Team CSC-kaptajn har anvendt bloddoping. Hvis Hamilton bliver fundet skyldig, risikerer den 33-årige amerikaner to års karantæne fra cykelsporten. Får lov at beholde OL-guld OL-guldvinderens arbejdsgiver, det schweiziske cykelhold Phonak, har udsendt en pressemeddelelse, hvor det slås fast, at B-prøven fra det spanske etapeløb er positiv. Tyler Hamilton testede også positiv under De Olympiske Lege i Athen, men B-prøven fra den begivenhed er ikke entydig. Og den Internationale Olympiske Komité (IOC) oplyser til aften, at Tyler Hamilton kan beholde sit OL-guld på grund af usikkerheden om OL-kontrolprøven. »B-prøven har ikke bekræftet resultatet af den første prøve«, skriver IOC i en pressemeddelelse. Og derfor har IOC nu indstillet undersøgelserne af sagen. IOC: Metoden er god nok IOC tilføjer dog, at »det faktum, at B-prøven ikke er entydig, betyder ikke, at A-prøvens resultater er forkerte«. IOC understreger, at den test-metode, der blev anvendt under OL, er autoriseret af det verdensomspændende dopingagentur (WADA) og godkendt af internationale forskere. Phonak tøver med fyreseddel Phonak-ledelsen har suspenderet amerikaneren, men man vil ikke foretage sig yderligere, før der er 'absolut klarhed' over situationen. Phonak mener, at der er så stor usikkerhed om testen, at cykelholdet vil nedsætte en kommission af neutrale eksperter til at undersøge testmetoden. »Eftersom den nye metode baserer sig på sandsynlighed og fortolkninger, betyder, at der vil være usikkerheder ved brugen af metoden og proceduren«, erklærer Phonak. Hamilton: Jeg vil blive renset Hamilton har erklæret, at han er uskyldig og har benægtet nogensinde at have fået en blodtransfusion. Tyler Hamilton udtaler selv i pressemeddelelsen, at han er sikker på, at undersøgelserne vil rense hans navn, så han fortsat kan forfølge drømmen om en dag at vinde Tour de France. Den amerikanske cykelrytter opnåede på det nærmeste dansk statsborgerskab, efter han trods uheld og skader kørte sig frem til fjerdeplads i Tour de France sidste år, mens han var i tjeneste hos Riis' CSC.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























