Det lignede en detalje, han havde gentaget til træningen hundrede gange - at modtage en aflevering med låret og i én og samme bevægelse vippe bolden op i luften og derefter hovedstøde den ind i målhjørnet. Men sådan var det ikke. For trods det artistiske øjebliks smukhed, som gjorde Esbjerg-spilleren Nicolai Høgh til målscorer og matchvinder i det 88. minut i hjemmekampen mod AaB, så var det hele en ren tilfældighed - og intet andet. Forklarede hovedpersonen. »Da bolden kom mod mig, reagerede jeg med en reflekshandling med låret, og så var bolden pludselig i en position, der gjorde mig i stand til at sætte hovedet på. Men hvor fik jeg dog meget tid - ja, jeg fik al den tid, jeg overhovedet kunne bruge«, sagde forsvarsspiller Høgh, der altså tæt under mål udnyttede hjørnesparksmuligheden til det yderste. Stivnede AaB-spillere Hjørnesparket var taget af Jerry Lucena i højre side. Bolden blev midt i straffesparksfeltet modtaget med et hovedstød af Høghs forsvarskollega, Anders Møller Christensen, og fra hans pande gik den videre til Nicolai Høgh. Og så skete der det, der skete - med en flok stivnede AaB-spillere som tilskuere. Ganske som om, de havde købt billetter til begivenheden. Inde på målstregen stod målmand Jimmy Nielsen, der ikke kunne nå frem til tilfældigheds-ekvilibristen Høgh, og som et kvarter forinden - og meget elegant - havde reddet et straffespark, og som havde håbet, at det kunne løfte holdkammeraterne til fuld koncentration i kampen for at holde det ene point. »Jeg så det hele, og tilfældigt eller ej, så var det flot«, lød det fra Aalborg-målmanden, da holdets femte ét-måls-nederlag var en kendsgerning. »Men jeg så også, at Høgh fik al den plads og al den tid, han skulle bruge - han kunne jo næsten have taget bolden ned og driblet rundt med den. Nåh, det er måske en overdrivelse, men alligevel. Det er ikke tilfredsstillende, det her, det er dybt frustrerende, og vi har ikke fortjent det«. AaB klar til bundbrag Nederlaget har sendt AaB helt i bund - med samme beskedne fire point som oprykkerholdet Randers. Og onsdag mødes de to klubber på Aalborg Stadion i et jysk bundbrag. »Ja, det er en regulær bundkamp, og for os tæller kun tre point. Siden vi tabte 3-2 til FC København har vi sagt, at det spillemæssigt går den rigtige vej, og det gør det måske også - men vi har altså ikke vundet endnu. Og jeg har det sådan, at jeg hellere vil vinde en hurtig grim sejr end vente på den pæne«, sagde Jimmy Nielsen i halvmørket udenfor AaB's omklædningsrum. Havde AaB, som målmand Nielsen mente, fortjent bedre? Havde uafgjort været et mere 'rigtigt' resultat? Ordet fortjent eksisterer imidlertid ikke i resultatsport - man får som bekendt det, man præsterer. Og det stolpeskud, som David Nielsen stod for tolv minutter efter pausen, kan ikke måles noget sted. Hvilket den gode og energiske kantspiller Jacob Sørensens 'overskud' to minutter forinden heller ikke kan. På det tidspunkt var AaB kommet godt ind i kampen, kreativt styret af den fine boldspiller Martin Ericsson - efter at hjemmeholdet havde domineret første halvleg med én stor chance til Søren Barslund og nogle halve til bl.a. Lasse Kryger. Det var ganske vist ikke prangende, det Esbjerg viste, men det var solidt og godt nok til at tæmme nordjyderne. »At spillet kom til at bølge frem og tilbage efter pausen skyldtes, at mine spillere forsøgte sig på egen hånd, og det gav nogle boldtab, som gav AaB gode kontramuligheder. Det var ikke klogt«, sagde Esbjerg-chefen Ove Pedersen - som bedyrede, at han ville have ærgret sig grusomt, hvis ikke det var blevet til tre point i denne kamp. Brændte straffe Kun Jan Kristiansen - manden, der ikke ville være Brøndby-spiller - ville have ærgret sig mere end træner Pedersen. For den 23-årige kantspiller, der ikke i overdreven grad klistrer sig til den venstre sidelinje, var nemlig den Esbjerg-fyr, der fik AaB's målmand til at se flot ud, da han, Jimmy Nielsen, dykkede ned ved sin højre stolpe og snuppede Kristiansens straffespark 17 minutter før tid. »Jeg har været henne hos Nicolai Høgh for at sige ekstra tak for hans mål. For det havde ikke været rart, hvis jeg med mit brændte straffespark skulle have kostet sejren. Jeg vidste godt, hvor jeg ville placere bolden, men jeg fik den ikke godt nok op i luften«, forklarede Jan Kristiansen på vej ud af banen. Nicolai Høgh havde derimod ikke travlt med at komme i omklædningsrummet. Han stod, med glade øjne, og labbede publikums Høgh-Høgh-Høgh-brøl i sig. »Det er så sjældent, jeg oplever det, så jeg vil gerne nyde det«, som han sagde. Inden han blev hentet ind til fællessangen.