OL-guldvindere vil til Beijing i 2008

Katrine Fruelund spillede et fantastisk OL og melder allerede nu ud, at hun også vil være med om fire år i Beijing. - Foto: AP
Katrine Fruelund spillede et fantastisk OL og melder allerede nu ud, at hun også vil være med om fire år i Beijing. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det er mindre end en måned siden de danske håndboldkvinder vandt OL-guld i Athen, men mange spillere har allerede nu givet landstræner Jan Pytlick håndslag på, at de er med, når Kina om fire år er vært for de olympiske lege. »Katrine Fruelund har sagt, at hun gerne vil med til OL i Beijing«, siger han om OL-slutrundens største danske spiller. »Det betyder meget. Vi skal i gang med at bygge et nyt hold op, og da er det vigtigt at have nogle rutinerede folk med, og Fruelund var en af de bærende kræfter ved OL, så hun betyder meget«, siger Jan Pytlick. Flere har sagt ja til 2008 Men Katrine Fruelund er ikke den eneste, der har stillet sig til rådighed frem til OL om fire år. »Alle Viborg-spillere, der var med til OL - bortset fra Lotte Kiærskou - har givet håndtryk på, at de er med til 2008. Trine Jensen (Aalborg DH, red.) har også sagt, at hun er med til 2008, og det samme har Rikke Schmidt (målvogter hos Slagelse, red.). Det betyder meget at have en stamme, der har prøvet noget«, siger Pytlick, som endnu mangler at tale med Ikast/Bordings fem landsholdsspillere. Kiærskou og Hørlykke klar til EM Landstræneren har efter OL måttet sige farvel til FCK's Mette Vestergaard, som har besluttet at stoppe sin landsholdskarriere. Senest meldte den skadesramte playmaker fra Ikast/Bording, Kristine Andersen, så fra til i første omgang EM, der spilles i december i Ungarn. Til gengæld er Lotte Kiærskou klar til den slutrunde, og det samme er Rikke Hørlykke, fortæller Jan Pytlick, der har arbejdet med to modeller, efter at han er kommet hjem fra Grækenland: EM-slutrunden og OL i 2008. Tvivler på Andersen og Kiærskou i Beijing »Det er en lang proces at bygge et hold op, og hvis vi kun så frem til december, ville det være svært«, siger Jan Pytlick. »Jeg ser ingen problemer i, at spillere som Lotte Kiærskou og Kristine Andersen kunne spille frem til 2008, hvis de kan holde til det kropsligt, men jeg har alligevel været så længe i gamet, at jeg tvivler på det«, siger Jan Pytlick, der ved, hvad spillerne på topplan bydes både fysisk og mentalt. »Der er mange slutrunder og en hård liga, som i år ser ud til at blive hårdere end nogensinde, og vi har to mesterskaber i år«, siger han. Kun to samlinger Og af samme grund samler han kun truppen to gange inden EM-slutrunden. »Det sker udelukkende af hensyn til spillerne og klubberne. Jeg ville da gerne have dem mere, men jeg kan godt se, at det ikke kan lade sig gøre«, siger Jan Pytlick, der også mangler at tale med den tidligere faste bagspiller Ditte Andersen, som efter en knæskade har gjort comeback hos sin nye klub Ikast/Bording.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her