Den amerikanske cykelstjerne Tyler Hamilton er blevet suspenderet af sin schweiziske arbejdsgiver, cykelholdet Phonak, efter det i går blev kendt, at han er testet positiv i to prøver fra henholdsvis OL i Athen og undervejs i Spanien Rundt. De to blodprøver viser klare spor af fremmed blod i Tyler Hamiltons eget. »Som en første konsekvens er holdkaptajnen indtil videre blevet suspenderet. Han vil være suspenderet, indtil undersøgelserne er afsluttet. Hvis Hamilton ikke er i stand til at bevise sin uskyld, bliver kontrakten annulleret med øjeblikkelig virkning«, lyder det i en pressemeddelelse fra Phonak. Venter på B-prøve I øjeblikket venter man på resultatet af den såkaldte B-prøve, der skal bekræfte de første målinger. Bliver der tale om en bekræftelse, står Tyler Hamilton til ikke bare en karantænedom, men også til at miste sin olympiske guldmedalje og sit særdeles vellønnede job på det schweiziske cykelhold Phonak - der før Tour de France måtte fyre den tidligere verdensmester Oscar Camenzind, som blev taget for og også indrømmede brugen af EPO. Camenzind har indstillet karrieren. Cykeldirektør støtter Hamilton Cykelholdets direktør, Andy Rihs, understreger dog, at ledelsen stadig tror på Tyler Hamiltons uskyld, lige som man stiller store spørgsmålstegn ved den nye test, der kan indikere brug af bloddoping. »Den (testen, red.) er ekstremt kompleks, og indtil nu er der ikke nogen, der kan slå fast med sikkerhed, at den virker 100 procent, selv ikke videnskabelige papirer. Selv hvis B-prøven bekræfter resultatet fra den første test, vil vi fortsat mene, at testen er tvivlsom«, siger Andy Rihs, som endvidere lufter den mulighed, at Tyler Hamilton kan sagsøge Den Internationale Cykel Union, hvis han får en karantæne. I går fastslog Tyler Hamilton på et pressemøde i den schweiziske by Regensdorf, at han ikke har gjort noget forkert - at han er 100 procent uskyldig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























