Real Madrid har verdens bedste fodboldspillere, men at det alene ikke giver point, var sidste sæson et bevis på, og det samme var sæsondebuten i dette års Champions League. De mange stjerner blev udspillet af Bayer Leverkusen i Tyskland. 3-0 tabte spanierne, der var fornærmende ringe, mens Bayer Leverkusen til gengæld spillede flot fodbold til stor begejstring for et udsolgt BayArena. De to hold kender hinanden godt fra tidligere års europæiske opgør - ikke mindst Champions League-finalen i 2002, som Real Madrid vandt 2-1. Leverkusen styrede kampen Men onsdag aften fik Leverkusen revanche. Det tyske hold styrede begivenhederne fra start og var i store dele af opgøret totalt dominerende. De mange stjerner fra Real Madrid viste intet. Ronaldo havde et forsøg på stolpen efter en halv time, men bortset fra det havde kongeklubben ingen farlige chancer. Dem stod Leverkusen for, og holdet havde så mange, at Real Madrid skulle være yderst tilfredse med, at hjemmeholdet kun førte 1-0 ved pausen. Morientes og Owen på bænken Berbatov og Franca var konstant en trussel for Real Madrids forsvar, men det var polakken Krzynowek, der med et helt formidabelt langskud velfortjent sendte Bayer Leverkusen foran 1-0. Efter endnu et farligt langskud af polakken slap de spanske gæster fra banen til en tiltrængt pause, men ydmygelsen fortsatte i 2. halvleg. Sidste sæsons helt store angriber, Fernando Morientes fra Champions League-finalisterne Monaco, er efter endt udlejning kommet tilbage til Real Madrid og indledte opgøret på en af verdens bedst besatte bænke, hvor også Michael Owen sad. Straks fra 2. halvlegs start kom Morientes ind, men igen var det hjemmeholdets angribere, der kom i fokus. Ronaldo og Figo skiftet ud Efter fire minutters spilletid sparkede Franca - rimelig uforstyrret - bolden op i det ene hjørne til 2-0, og syv minutter senere var det Berbatov, der lidt heldigt scorede til slutresultatet 3-0. Få minutter senere blev Ronaldo og Figo skiftet ud på én gang, og ikke længe efter sang de feststemte tyskere de to stjerner og deres holdkammerater hjem til syden med de velkendte ord »auf Wiedersehen, auf Wiedersehen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























