AaB skal i aften forsøge at tage første skridt mod at redde lidt af dansk klubfodbolds internationale ære, når de i UEFA Cuppen på Aalborg Stadion møder franske Auxerre. AaB er eneste danske hold tilbage i de europæiske klubturneringer, efter at FC København røg ud af Champions League-kvalifikationen, og Brøndby røg ud af UEFA Cuppen. Er AaB'erne så dygtige, at de efter returkampen om 14 dage i Frankrig er gået videre, venter der fire kampe, da de 80 hold, der er tilbage, fordeles i 14 puljer. Nordjysk optimisme To af kampene skal spilles på Aalborg Stadion med mulighed for attraktive modstandere. Lykkes det AaB at spille sig så langt, kan det underskud på godt 5 mio. kr., som man har slæbt rundt på i årets første seks måneder, vendes til, at der igen bliver overskud i den nordjyske fodboldklub med udsigt til gode tv-penge. AaB's tro på, at man kan vinde over Auxerre og skabe en overraskelse er steget, efter at klubbens tidligere cheftræner Poul Erik Andreasen har set Auxerre tabe den seneste kamp 2-1 til Bastia på Korsika. Holdet har to nye spillere på backpladserne og i front to afrikanske spillere, som Poul Erik Andreasen betegner som meget hurtige og skudstærke. »1-1 mod Brøndby i Superligaen var et positivt resultat for os og en god udgangsposition før den vigtige kamp mod Auxerre. Selv om Auxerre er en klub med stor international erfaring og mange flere ressourcer end os, så mener jeg, vi kan overraske, hvis vi spiller op til vores bedste og har heldet med os«, siger AaB-træner Erik Hamrén. 6.000 billetter solgt på forskud AaB's nyindkøbte svensker, Kristoffer Arvhage, er eneste spiller, der ikke kan være med, da han tidligere har optrådt for Elfsborg i UEFA Cuppens kvalifikationskampe og dermed er spærret. Nordjyderne har solgt 6.000 billetter i forsalg til kampen. Det er første gang i fem år, der er international fodbold på Aalborg Stadion, og man regner med over 8.000 på tribunerne, når der fløjtes op.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























