Det finske ishockeylandshold leverede en præstation af de helt store, da det i nat spillede sig i finalen i World Cuppen med en sejr over USA på 2-1. Semifinalen blev spillet i St. Paul, Minnesota, og efter USA's 5-3-sejr over Rusland i kvartfinalen var forventningerne til hjemmeholdet store. Finnerne valgte at lægge defensivt ud i den intense atmosfære og formåede at holde stillingen 0-0 efter første periode. USA i vinderposition I anden periode dalede intensiteten, indtil veteranen Doug Weight bragte USA foran godt halvvejs gennem kampen. Scott Gomes fandt med en smuk pasning Weight i fri position i power play. Stillingen holdt perioden ud, uden at finnerne formåede for alvor at true det amerikanske mål. Men i tredje periodes indledning udlignede en af kampens store profiler, Okinen, efter en amerikansk fejl i egen zone. Kiprusoff i hopla Udligningen satte ekstra gang i begge hold. Men den finske målmand Kiprusoff havde en fin aften i buret. Og i stedet slog finnerne til med godt fire minutter tilbage af kampen, da Koivu prikkede en smuk tværpasning ind bag den amerikanske keeper Esche. Og målmand Kiprusoff og de kæmpestore finske backer formåede at holde amerikanerne stangen tiden ud, også selv om de blev ramt af en udvisning i slutfasen. Finnerne kan nu rejse videre til Toronto i Canada, hvor de tirsdag spiller finale mod vinderen af lørdagens semifinale mellem Canada og Tjekkiet. Det er første gang i turneringens historie, at finnerne har besejret USA eller Canada. Finland har aldrig før nået finalen. Hidtil bedste resultat i World Cuppen er en tredjeplads.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce