Med Carlos Sastre på femtepladsen i et stærkt splittet felt markerede danske Team CSC sig flot, da favoritterne i årets Vuelta a Espana i bogstaveligste forstand strøg til tops ved den første af i alt syv målpassager på et bjerg efter 5. etapes 188 km fra Zaragoza til Morella. Selv om de afsluttende stigninger ikke hørte til de mest udfordrende i en styrkeprøve, som tegner til at byde på skrappere strabadser end i flere årtier, rakte de rigeligt til at skabe en markant udskilning, der giver et fingerpeg om klassementskandidaternes niveau. Og det var fra denne indledende eksamen, den 29-årige spanier i dansk tjeneste kunne trække sig tilbage med fornem karakter. Tre sekunder efter sejrherre Sastre krydsede stregen tre sekunder efter den suveræne russiske sejrherre Denis Menchov (Illes Balears), som efter at have måttet forlade årets Tour de France i utide synes stærkt på vej til at indtage den ventede hovedrolle i årets største begivenhed i arbejdsgiverens hjemland. Menchov sikrede sig på de sidste meter et forspring på tre sekunder til den kvartet, hvor Sastre befandt sig, og ni til den næste gruppe på 16 ryttere, men sammenlagt måtte han tage til takke med et avancement til tredjepladsen. Blandt de 16 var nemlig US Postal-holdkammeraterne Manuel Beltran og Floyd Landis, og førstnævnte blev den fjerde rytter i den amerikanske trup, som kunne lade sig hylde i førertrøjen. Han er noteret for samme tid som Landis, mens Menchov har et minus på fire sek. Carlos Sastre rykkede en snes pladser frem og er nu nr. 13 1.07 min. efter Beltran. Maveonde Allerede inden strabadserne på 5. etape indledtes, meldtes der om vanskeligheder for en af løbets fremtrædende skikkelser, kasakheren Alexandre Vinokourov. Som den første af flere T-Mobile-ryttere ramtes han natten til onsdag af et maveonde. Det tyske mandskabs læge Andreas Blum oplyser, at der sandsynligvis er tale om en madforgiftning, og den tvang tidligt på etapen Steffen Wesemann, Santiago Botero og Torsten Hiekmann til at udgå, mens Vinokourov stred sig igennem som fjerdesidst med et minus på 16.50 min. og dermed klassementsmæssigt har udspillet sin rolle. T-Mobiles eneste trumf i den sammenhæng er nu australieren Cadel Evans på en samlet femteplads.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager