Fjerdedagen af US Open blev et farvel til en række mestre. Den mest friske af slagsen, Nicolas Massu, der for nylig vandt guld ved OL i både single og double, måtte natten til fredag dansk tid forlade New York i 2. runde efter at have tabt til armenieren Sargis Sargisian, der vandt 6-7 (6/8), 6-4, 3-6, 7-6 (8/6), 6-4. De to spillere dystede i fem timer og 10 minutter og har for den bedrift fået en plads i turneringens historiebøger som deltagere i US Opens næstlængste kamp. I løbet af de mange timer kæmpede den olympiske mester ikke blot mod Sargis Sargisian, men også mod sig selv og sit temperament. Det kogte over i en sådan grad, at den 24-årige chilener tre gange blev straffet. Først med en advarsel, dernæst med en pointstraf og endelig ved at få frataget et parti. »De første to advarsler var okay, men den tredje kan jeg ikke forstå. Jeg smed min ketsjer, men alle spillere smider deres ketsjere«, rasede Nicolas Massu til pressen efter opgøret - uden at han dog gav de tre advarsler skylden for nederlaget. »Jeg tabte ikke kampen på grund af det, jeg tabte, fordi jeg spillede dårligt«, sagde Massu, der fik frataget det første parti af det afgørende femte sæt. Han brød med det samme tilbage, men ved stillingen 4-4 blev den 10. seedede chilener brudt, og da Sargisian efterfølgende holdt serv, var det slut. I øvrigt efter at Massu i fjerde sæts tiebreak havde haft et matchpoint. Kvindernes olympiske mester, Justine Henin-Hardenne, klarede sig igennem til 3. runde, men belgieren imponerede ikke, da hun besejrede Tzipora Obziler 6-2, 5-7, 6-2. Verdens nummer 1, der på grund af sygdom stillede svækket op i French Open og først returnerede til OL, tabte sit serveparti syv gange og lavede ikke færre end 47 uprovokerede fejl. 2. seedede Anastasia Myskina, der som den første russer vandt French Open i år, havde i US Open chancen for at fortrænge Henin-Hardenne fra førstepladsen på verdensranglisten, men i modsætning til belgieren klarede Myskina sig ikke gennem vanskelighederne i 2. runde. Hun tabte 7-6 (7/3), 6-3 til sin 17-årige landsmand, kvalifikationsspilleren Anna Chakvetadze. »Jeg havde intet at byde på. Jeg gad ikke løbe, jeg gad ikke kæmpe, jeg gad ikke noget, men sådan er livet«, sagde Myskina. For to uger siden førte hun 5-1 i det afgørende tredje sæt af OL-semifinalen mod Henin-Hardenne - men tabte, og den oplevelse har hun ikke sluppet. »De første dage, jeg var her, græd jeg stadig over den kamp, så den sidder stadig i hovedet. Men når man er her, må man tænke på US Open, måske var det min fejl - at jeg stadig tænkte på Athen«, sagde Myskina. Også mændenes vinder af French Open, Gaston Gaudio, blev slået ud i 2. runde, da svenske Thomas Johansson vandt 6-3, 2-6, 6-4, 6-4.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























