Det nye danske U21-landshold kom godt i gang i EM-turneringen med 3-2-sejren over Ukraine i en underholdende og interessant kamp mellem to hold, der både ville og kunne spille hurtigt kombinations-fodbold. Danskerne havde bolden mest og skabte flest farlige chancer, så resultatet var i orden mod et teknisk godt mandskab med fem spillere fra Dinamo Kijev. Indstillingen og viljen var perfekt hos danskerne, der i perioder i første halvleg spillede, så selv den kritiske og krævende landstræner Morten Olsen kunne fryde sig. Bolden blev flyttet hurtigt rundt på banen, og fløjene blev brugt flittigt. Jonas Kamper var gennembrudsfarlig (men savnede præcision i indlæggene), og Michael Krohn-Dehli viste fin boldbehandling og driblekunst på snæver plads. Danskerne fik en frygtelig start, da den nybagte Brøndby-spiller Sebastian Svärd kastede sig for at heade et indlæg til hjørne - men han knaldede bolden i kassen til ukrainsk føring med et 'flot' selvmål. Udligning på hovedstød Lige så fornemt hovedstødte Leon Andreasen udligningen ind, og Morten Rasmussen scorede til 2-1, da han var hurtigt fremme og sparkede bolden ind efter en retur fra målmanden, der halvklarede et skud fra Rasmus Würtz. Brøndby-stopperen Daniel Agger fik sat foden forkert, da han ville blokere for et hårdt indlæg kort inde i anden halvleg, og bolden røg videre til Adrian Pukanych, der udlignede til 2-2 uden chance for Kevin Stuhr Ellegaard. Fem minutter før tid lavede Thomas Kahlenberg sejrsmålet på et straffespark, som en forsvarer begik, fordi han legede målmand inde i feltet og boksede til bolden, men ikke var klar over, at dommeren så det.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.