FC Midtjylland er urørlige på hjemmebanen i Herning. Det blev der sat en tyk streg under foran 7.123 tilskuere, da midtjyderne besejrede Randers uden at spille overbevisende. »Hvis vi vil være med i toppen, skal vi slå et hold som Randers. Vi gjorde det, vi skulle i dag, men uden at spille flot fodbold i alle 90 minutter, sagde FC Midtjyllands træner Erik Rasmussen. Zidan i særklasse Som så ofte før viste midtjydernes stjerneangriber Mohamed Zidan en klasse, der ikke ses magen til andre steder i Superligaen. To egyptiske dribleture med efterfølgende mål afgjorde kampen. For Randers var det fjerde nederlag i træk. FC Midtjylland virkede ukoncentrerede i starten, og efter fem minutter var Ralf Pedersen tæt på at bringe Randers i front efter et hjørnespark. Herefter kom FC Midtjylland mere ind i kampen. Ikke mindst takket være en velspillende og sprudlende Razak Pimpong, som efter et kvarters spil erstattede en skadet Femi Ajilore. Pimpong var kampen igennem ustyrlig på venstrekanten, hvor Randers-forsvaret sjældent så andet end ryggen af ham. Foran efter 25 minutter Efter 25 minutter kom hjemmeholdet fortjent foran. Efter et langt indkast blev bolden fumlet på stolpen, hvorefter den dansede lidt på måsltregen. FC Midtjyllands midterforsvarer Kristian Bak Nielsen kunne nemt kaste sig frem og heade bolden de sidste centimeter over målstregen. Så tog Zidan fat og nettede igen to gange i en kamp, og så var stillingen 3-0. Med et kvarter igen lykkedes det den debuterende Randers-angriber Karsten Johansen at heade noget af æren med hjem til Randers, da han sendte et indlæg i mål til 3-1.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager