Ti skrappe dage på de franske landeveje skal forberede to af dansk cykelsports mest lysende talenter Mads Christensen og Matti Breschel både til at indfri de store forventninger, der næres til dem ved VM om godt fire uger i Italien, og til at skabe sig et endnu klarere indtryk af, hvad der kræves for at begå sig i den professionelle verden, de med 99,9 procents sikkerhed fra næste sæson bliver en del af. Sammen med junior VM-sølvvinderen fra sidste år Anders Lund, den nykårede U 23-danmarksmester Martin Pedersen, Rasmus Fjordside og Kristoffer G. Nielsen sætter de i dag kursen sydpå, for fra torsdag at medvirke i Tour de l'Avenir - det 1.521 km lange arrangement for ryttere under 25 år, der kan betegnes som et mini-Tour de France og ligeledes styres af organisationen bag den mest storslåede cykelbegivenhed af alle. Sæsonens mest udfordrende opgave Den succesvante og ambitiøse Team PH-trup står dermed over for sæsonens mest udfordrende opgave, fordi den konfronteres med en lang række rivaler, som allerede har vænnet sig til den professionelle hverdag, idet der blandt de deltagende mandskaber er seks fra den internationale 1. division. Og ydermere vil danskerne være blandt de yngste i feltet, så der er al mulig udsigt til, at de må belave sig på andre roller, end de sædvanligvis optræder i specielt på hjemmebane. »Mads, Matti og Martin var også til start i Tour de l'Avenir sidste år, og da fik de virkelig deres sag for. De ved således udmærket, hvad det handler om, og det skal blive spændende at se, om den positive udvikling, vi synes, de har gennemgået i det tidsrum, også giver sig udslag i resultaterne«, siger Team PH's sportsdirektør, Tom Breschel. Store forventninger »Mads er på forhånd den eneste, der skal satse på klassementet, men han må gøre det stort set på egen hånd, for løbet er simpelthen så hårdt, at vi vil slide de andre op, hvis de skal køre udelukkende for at støtte ham. Der bliver rigeligt at gøre med at klare sig selv. Jeg tror, vi har rimelige chancer for at gøre os gældende i den indledende fase, men de tre sidste dage bydes der på bjergetaper, hvor nok kun Mads og måske Anders Lund har en mulighed for at sidde med fremme. Vi anser imidlertid løbet for meget lærerigt og også som et vigtigt led i opbygningen til VM. Endnu er landsholdstruppen ikke udtaget, men jeg sætter da næsen op efter, at vi får i hvert fald Mads, Matti og Anders med«. Bjarne Riis har for længst tilkendegivet sin interesse for at engagere Mads Christensen og Matti Breschel, og chefen for Team CSC tager det mere eller mindre for givet, at de står på lønningslisten hos ham de kommende to år. »Det håber og tror jeg da også på, men endnu har der altså ingen realitetsforhandlinger været. Jeg er dog sikker på, at Mads og Matti under alle omstændigheder kører for et Pro Tour-hold næste år«, fastslår Tom Breschel, der i Tour de l'Avenir også får assistance af Team PH-rådgiveren Rolf Sørensen, som har en afgørende finger med i spillet om stortalenternes fremtid. Tour de l'Avenir, der inden for de seneste år er blevet vundet af så kendte navne som Egoi Martinez (Euskaltel), Jevgenij Petrov (Saeco), Denis Menchov (Illes Balears), Iker Flores (Euskaltel) og Unai Osa (Illes Balears), indledes med en 12 km enkeltstart i Fort Mahon Plage ved kanalkysten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























