Superligaspillerne i fodbold skal i aktion igen i den kommende weekend. Spillerforeningen og Divisionsforeningen blev onsdag morgen enige om at suspendere fodboldkonflikten frem til den 6. september. De to parter siger i en fælles pressemeddelelse, at de er enige om, at forhandlingerne er kommet godt i gang, sådan at en overenskomst kan indgås for en ny periode, inden suspensionsperioden udløber. De oplyser, at der er fundet løsningsmodeller for såvel 23-års-problematikken som kompetencespørgsmålene ligesom overenskomstpunkterne er kommet med i processen. Disse vil blive forelagt DBU til nærmere drøftelse med henblik på en samlet løsning til gavn for dansk fodbold, hedder det i pressemeddelelsen. »Kun tabere i konflikten« Til de Bergske Blade siger FC Midtjyllands Michael Hansen, der sidder i Spillerforeningens bestyrelse: »Jeg er selv lige blevet ringet op med nyheden. Det er super for dansk fodbold. Ikke mindst fordi Europa Cup kampene kan reddes«, siger Michaerl Hansen, der ikke vil udtale sig konkret om den nye aftale, da han endnu ikke har set den på tryk. »Men der er ingen vindere i det her, kun tabere«, siger Michael Hansen. Han ærgrer sig over, at det blev nødvendigt med en strejke, men glæder sig over, at den i det mindste blev kort. Ingen Turbo og Faxe på banen Suspenderingen betyder også, at Brøndby og AaB, som i morgen skal forsøge at kvalificere sig til UEFA Cuppens første runde, kan ånde lettet op. Der var ellers udsigt til, at de to klubber måtte stille med både ungdomsspillere og old boys-spillere for ikke at risikere bøder fra UEFA, hvis de ikke stillede op. Brøndby testede i mandags gamle ikoner som Mogens Krogh, Bent Christensen og John 'Faxe' Jensen i en kamp mod HIK, men de kan nu blive på tilskuerrækkerne. AaB skal Torsdag spille mod Litauiske FK Zalgiris Vilnius, mens Brøndby møder Lettiske FK Ventspils. »Katastrofe er afværget« Også U/21-landsholdet vil kunne afværge, hvad landstræner Flemming Serritslev har kaldt »en katastrofe«. Til den kommende VM-kvalifikationskamp har han måttet udtage 35 spillere på grund af uvisheden om, hvilke han kunne bruge. U/21-holdet skulle også have spillet en træningskamp mod Frankrig i ugen efter VM-kampen, men den aflyste franskmændene. Det er uvist, hvorvidt kampen kommer op at stå igen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.