AaB-spillerne var i gang igen efter strejken og sled sig videre til 1. runde i UEFA Cuppen, da FK Zalgiris fra Litauen var på besøg på Aalborg Stadion. Kampen endte 0-0. Da AaB havde vundet 3-1 i Vilnius i den første kamp, er det AaB der ved middagstid i dag er med, når der trækkes lod i Monaco. Det at AaB gik videre, er det bedste, der kan siges om en trist aften på Aalborg Stadion. AaB'erne spillede fornærmende ringe, og det var en hån mod de godt 7.000 tilskuere, der var mødt op. Tempoet var, så man i store dele af kampen følte sig hensat til en serie seks kamp en søndag formiddag i en nordjysk landsby. Kaldte på veteranen Midt i første halvleg kaldte tilskuerne på veteranen Torben Boye, der var udset til at være med, hvis ikke strejken var ophørt. AaB'erne blev sendt til pausen med en lang pibekoncert. I anden halvleg blev det ikke bedre. Masser af AaB-spil. Bolden trillet frem og tilbage, men ingen målchancer og uden ide i ret meget. AaB'erne glemte at komme til baglinjen og skabe chancer den vej. Det, der blev sendt op til David Nielsen og Christian Lundberg i front, var upræcist og ikke let at arbejde med for de to. AaB'erne bedste forsøg var et skud fra Martin Ericsson ni minutter før tid, men det klarede gæsternes målmand. I første halvleg havde AaB to store chancer begge skabt at David Nielsen, men Christian Lundberg og Martin Ericsson fik svagt afsluttet. Millionunderskud AaB videre til 1. runde er der også brug for hos AaB, der få timer inden kampen mod FK Zalgiris kunne offentliggøre et underskud på godt 5,5 mill. kr. for koncernen Aalborg BK, der udover fodbold også driver AaB Håndbold, AaB Ishockey og eventselskabet 9.000 lux. Underskuddet er opstået trods store indtægter ved at være i landpokalfinalen i maj. Det er forståeligt, at man hos AaB ledelsen krydser fingre for at man også kan spille sig videre fra 1. runde, hvor man derefter spiller i puljer a fem hold og med mulighed for et par kassekampe i efteråret. »Jeg er lykkelig for at strejken er afsluttet, alle kan jo se at Zalgiris ikke er noget dårligt hold. Var der ikke fundet en løsning og spillerne var startet igen, var vi ikke kommet videre med det hold, der var udsigt til at vi skulle spille med«, sagde AaBs sportsdirektør Lynge Jacobsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























