Konflikten i dansk topfodbold følges intenst ude i Europa - i det omfang de nu kan skimte noget gennem de tunge tordenskyer, der har lagt sig om danske spillere, klubber og DBU. De danske spillere er organiseret i Spillerforeningen, som er den danske afdeling af den internationale spillerforening, F.I.F.Pro. Her var man allerede i vinter inde og støtte med 100.000 euro i den daværende sag om klubbernes eventuelle ret til at lockoute spillere. Den sag vandt Spillerforeningen. International støtte Nu er den så gal igen. Og F.I.F.Pro bakker igen op om sin danske afdeling. »F.I.F.Pro vil støtte vores danske medlem i konflikten både moralsk og økonomisk«, skriver Theo van Seggelen, generalsekretær i F.I.F.Pro, på foreningens hjemmeside: »Det primære sigte i den danske retssag er rettet mod systemet med betaling efter kontraktudløb. Specielt for spillere fra små fodboldnationer som Danmark har dette element i transfersystemet vist sig at være ude af proportioner og efter vores mening ulovligt«. Norge følger sagen Spillerforeningens søsterorganisation i Norge, NISO, har også et godt øje til konflikten i Danmark. Forbundsleder Silje Johannessen tror, at sagen på sigt vil få konsekvenser for norsk fodbold: »For nylig har vi haft en lignende sag i norsk fodbold omkring transfersummer ved handler mellem norske klubber«, fortæller hun. »Retten er kommet med en afgørelse, men vi synes, den er noget uklar. Sagen i Danmark kan få betydning for spillere i hele Europa«. NISO er, ligesom den danske Spillerforening, medlem af LO og har en overenskomst. Ifølge den danske spillerforenings formand, Palle Sørensen, er Sverige et eksempel på, hvordan det går, når spillerne ikke organiserer sig. »Her bestemmer forbundet og klubberne det hele, og spillerne må så bare passe sig ind«, siger han. »Der er ikke noget at sige til, at den danske divisionsforening peger på Sverige, når de skal vise, hvordan de helst så det«. Palle Sørensen mener i øvrigt ikke, at der er noget mærkeligt i, at den danske Spillerforening vil have en dansk vinkel på FIFA's overordnede regler - denne danske vinkel, som ligger til grund for hele striden: Skal ordene fra FIFA bøjes, så de passer til det danske arbejdsmarked, eller skal de tages helt bogstaveligt. »I England er klubber og spillere blevet enige om, at de såkaldte transfervinduer - de måneder om året, der må købes og sælges spillere - skal åbnes. De vil handle hele året«, fortæller Palle Sørensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce