Selv om der kun er få dage til tirsdag morgen, hvor fodboldstrejken bliver en realitet, så er der ingen kontakt mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen. »Vi har ikke snakket sammen, siden forhandlingerne brød sammen. Vi har ikke nye forslag, som vi kan bidrage med, og derfor er der ingen grund til, at vi henvender os til dem. Siden i torsdags har vi haft travlt med at informere vores medlemmer og ordne en masse praktiske ting«, siger Spillerforeningens formand. Fem dage til strejke Fra et forhandlingssammenbrud i Forligsinstitutionen er en realitet, skal der gå fem dage, før en strejke kan træde i kraft. Det giver parterne en sidste mulighed for at finde hinanden og undgå en arbejdsnedlæggelse, men den mulighed bliver ikke benyttet. »Ganske som Spillerforeningen har vi ikke nye forslag, så vi ser heller ingen grund til at tage kontakt«, lyder meldingen fra Divisionsforeningens formand, Thomas Christensen.
Fodboldstrejke rykker stadig nærmere
Lyt til artiklen