Brøndby er i øjeblikket på udkig efter én eller flere nye spillere til at forstærke offensiven. Og én af de spillere, der er i kikkerten, er Esbjergs unge midtbanespiller Jan Kristiansen. »Jeg kan bekræfte, at Jans agent, Frank Mathiesen, så sent som i sidste uge henvendte sig på vegne af Brøndby. Men han fik at vide, at Per Bjerregaard (Brøndbys direktør red.) måtte henvende sig personligt, hvis han er interesseret i Jan. Vi gider ikke alt det halløj med agenter, det skal være en snak fra klub til klub«, siger Esbjerg fB's formand Jørgen L. Jensen. Han understreger, at klubben ikke vil stå i vejen, hvis der kommer et godt tilbud fra en klub, hvor Jan Kristiansen kan udvikle sig optimalt.
Brøndby lurer på Jan Kristiansen
Lyt til artiklen