Pres på CSC for sejr i Post Danmark Rundt

Succeskrav er et kendt fænomen på det ambitionssvulmende danske cykelmandskab Team CSC, og forventningerne til præstationsniveauet antager da også maksimale dimensioner op til dagens start på Post Danmark Rundt. For de kan meget enkelt formuleres således: Kun en samlet sejr er tilfredsstillende.

Nu skal det straks slås fast, at Bjarne Riis ikke udtalte de ord direkte, da han i går præsenterede sin trup på Hotel Britannia i Esbjerg.

Men ingen, der kender den ærgerrige boss, kunne være i tvivl om, at det var, hvad der gemte sig bag hans udtalelser. Og anderledes kan det da heller ikke være, for CSC stiller ikke alene med klart det stærkeste hold - Riis råder også i det aktuelle selskab over den suverænt bedste til den opgave, der forestår. Så alle betingelser for at vende sidste års ydmygelse til en jubelparade synes at være til stede.

For selv om feltet i årets største danske cykelbegivenhed tæller adskillige etablerede topryttere, vidner startlisten også om den kendsgerning, at der kun er et beskedent antal deciderede etapeløbsspecialister blandt de 124 deltagere. Samt om at CSC's Jens Voigt er den absolut stærkeste i denne kategori.

Flot sæson
Kendsgerningerne taler for sig selv. I syv af de otte etapeløb, han deltog i inden Tour de France, er Voigt sluttet som vinder af de to, Criterium International og Bayern Rundtfahrt, blevet nr. 2 i Deutschland Tour og Tour of Georgia, nr. 3 i Tour Méditerranéen, 4 i Paris-Nice og 7 i Ster Elektrotoer - kun i Baskerlandet Rundt havnede han længere nede i rækkerne, men vandt en etape og bjergkonkurrencen.

Til sammenligning er blot to af hans rivaler på dansk grund hyldet som sejrherre i år i etapeløb - sydafrikaneren Robert Hunter (Rabobank) i Tour of Qatar, hvor Frank Høj og Lars Michaelsen ligeledes placerede sig i top 10, samt Hunters unge hollandske holdkammerat Joost Posthuma i Circuit des Mines. Hunter er en sidste øjebliks tilføjelse, idet han erstatter tyskeren Robert Bartko, og det bytte kan arrangørerne være fuldt ud tilfredse med.

Stuart O'Grady (Cofidis) - han anses af Bjarne Riis for CSC's værste trussel - har været tæt på som nr. 7 i Tirreno-Adriatico, men det store italienske løb afvikledes uden enkeltstart. Det samme var tilfældet med Tour de Picardie, hvor Jimmy Casper (Cofidis), Stefan van Dijk (Lotto-Domo), Sebastién Chavanel (La Boulangère) og Jaan Kirsipuu (AG2R) blev nr. 2, 3, 4 og 6 efter den sejrende belgier Tom Boonen (Quick Step).

US Postals hollandske OL-deltager Max van Hesswijk - med ni sæsontriumfer feltets mest vindende - har ligeledes gjort sig bemærket med en tredjeplads i Belgien Rundt og en sjetteplads i Quatre Jours de Dunkerque, som begge omfattede tempokørsler. Men ellers må det konstateres, at hovedparten af holdene har satset på deres hurtige folk.

Voit er kompromisløs
Intet indikerer i øvrigt, at den rutinerede Jens Voigt føler sig tynget af situationen. Tværtimod er han indstillet på at yde sit bidrag til, at arbejdsgiveren ved en af de sjældne hjemmebaneoptrædener får det maksimale udbytte af anstrengelserne.

Og det er faktisk også den eneste måde, han kan køre cykelløb på - kompromisløs satsning i stort set hver eneste start. I en periode, der har strakt sig fra midt i februar til nu, har han kun vist ubetydelige svaghedstegn, og sådanne var da heller ikke til at få øje på under Tour de France, hvor han oven i købet sluttede på niendepladsen i bjergkonkurrencen, selv om de skrappeste stigninger ikke er hans deciderede livret. Det er disse bedrifter, som har bragt ham op på 12.-pladsen på verdensranglisten, hvor han netop har passeret Jan Ullrich og af sine landsmænd kun har Erik Zabel foran sig.

Selv om det først og fremmest er Jens Voigt, presset hviler på, befinder han og CSC sig i den gunstige position, at der er andre kort at spille ud. Ingen tvivl om, at det er tyskeren, der satses på, men mulighederne synes adskillige, hvis han skulle være for overvåget.

Jaksche lurer
Således er landsmanden Jörg Jaksche med sine triumfer i Tour Méditerranéen og Paris-Nice den eneste, der har et generalieblad, som i denne sæson er i nærheden af at matche Voigts.

Og trods diverse uheld, som sandsynligvis betyder, at han endnu mangler en kende i at nå formtoppen, er han med tanke på fredagens enkeltstart ikke en rytter, som de øvrige hold kan tillade sig at give for lang snor. Det samme gælder Frank Høj og den dannebrogsklædte Michael Blaudzun, og det spores på begge gennem det givetvis ærligt mente ønske om at lade kollektivets jagt på hæder gå forud for egen, at de er klar til at gribe chancen, hvis de pludselig skulle befinde sig i det rigtige udbrud.

Hurtig afgørelse
Og det kan meget vel komme allerede på dagens 150 km fra Aabenraa til Esbjerg. I hvert fald kan de aktører, der tror, at der er tid til at vente og se, hvordan løbet udvikler sig, få en artig overraskelse straks fra start. Således er det gået de to foregående år, da 1. etape blev altafgørende for, hvem der senere på ugen modtog hyldesten på Frederiksberg Alle. I 2003 kørte et udbrud på 14 mand hjem med 2.05 min., og det var blandt disse 14 de syv bedste i slutklassementet fandtes. Og sæsonen inden grundlagde Jakob Piil sit gule triumftog gennem Danmark med et sejrrigt soloridt på etapen fra Sønderborg til Ribe.