Solen skinnede, Dannebrog og reklameflagene smældede, isene var kolde og pølserne varme, gutterne viste gyldne brystkasser og tøserne bare navler - og den lidt ældre mand med cerutten var Carsten Brandenborg. Om jeg så havde fået 18 forsøg, så havde jeg ikke gættet på, at det var den store Randers Freja-spiller fra festårene i 70'erne, der stod dér og rakte hånden frem til hilsen. »Vi vinder 1-0«, sagde cerut-veteranen med et skævt smil og kiggede ud over det gamle Randers Stadion, som nu igen har fået en rolle som topfodboldscene i den hjemlige Superliga. Det er et stadion fra de gamle amatørdage - og som det præsenterede sig søndag, var det 'friskt fra mølposen'. Men det bliver ændret, hørte jeg, 40 millioner bykroner investeres i modernisering, det skal være fint og flot, og det kan det også blive. Spørgsmålet er bare, om det når at ske, mens Randers FC, som klubben nu hedder, fortsat spiller i landets bedste fodboldrække. Randers-spillerne blev trætte For det gik ikke, som Carsten-med-cerutten spåede. Premierekampen mod en af spillets faste bundpropper, Herfølge, blev tabt 1-0. Det sørgede Poul Hübertz for små 20 minutter inde i anden halvleg, da han udnyttede en ripostbold efter et hjørnespark. Der var lagt op til scoringen et stykke tid. Randersspillerne var begyndt at blive trætte - hvilket var naturligt, da de skulle arbejde ekstra, idet den debuterende midtstopper, Ralf Pedersen, var blevet vist ud lige før pausen af den superligadebuterende dommer, Anders Hermansen. Denne har samme mangel på frisure som den italienske dommer Collina, men ikke samme overblik, hvad man dog heller ikke kan forlange. Med tre minutters mellemrum fik Ralf Pedersen to advarsler: først for 'slåsseri' , dernæst for trøjeriveri, da Herfølges Karsten Jensen skulle sendes af sted med et hurtigt indkast. »Vi flåede lidt i hinanden, det skal jeg gerne indrømme, og da dommeren mente, det var en forseelse, som skulle føre til en ny advarsel, så måtte jeg jo udvises. Sådan er det. Hans debutpræstation? Den skal jeg ikke kommentere, men jeg er ikke i tvivl om, at han gik på banen for at gøre sit absolut bedste«, lød det fra Ralf Pedersen efter kampen. Super redning Måske var det hele gået anderledes, hvis ikke Pedersen var blevet vist ud. Og måske ikke. Under alle omstændigheder var Randers - selv om kampen bestemt ikke havde prangersnit - godt kørende, mens man spillede 11 mod 11. Og gode chancer til scoring havde hjemmeholdet også. Tættest på var veteranen Jesper Thygesen, da han ramte stolpen efter 13 minutters spil, og en kæmpe mulighed for udligning fik indskiftede Lars Larsen 12 minutter før tid: Thygesen jonglerede snurrigt i straffesparksfeltet, løftede bolden på tværs, og dér kom Lars Larsen flyvende og satte panden på bolden. Den kunne ikke reddes, men blev det ikke desto mindre af målmand Morten Cramer - med ansigtet. »Den var stor, den chance«, konstaterede Randers-træneren Lars Olsen og tilføjede: »Det var ikke helt den premiere, vi havde regnet med, men jeg syntes dog, at vi havde godt fat i Herfølge i første halvleg, og at vi skulle have ført ved pausen«. Forsvarsmæssigt fungerede Randers-holdet fint, også efter udvisningen, da den store Søren Holdgård viste stærkt spil i midterforsvaret. Midtbanen arbejdede godt med 200-kamps anføreren Kasper Rasmussen og Jesper Thygesen som iøjnefaldende, men fremme så det ikke for smart ud med brødreparret Mogens og Michael Laursen - det var for meget af det samme, og først da 'gamle' Nocko Jokovic afløste Michael Laursen, kom der spillemæssigt mere facon over angrebsarbejdet. Herfølge? God disciplin, hårdt arbejde - og point for anden kamp i træk. »Nu har vi 4 og mangler 'bare' 36 for at nå de 40, som jeg regner med er nok til overlevelse i Superligaen«, sagde Herfølge-træner Michael Schjønberg.