En Nocko Jokovic kom på banen, og straks blev stemningen lidt bedre. Den temperamentsfulde, men også elegante og teknisk stærke boldspiller, der fyldte 31 år tidligere på sommeren, og som måtte forlade AGF i vinteren 2002 efter en håndgemængsbatalje, fik sit Superliga-comeback og sin debut for Randers FC. Nocko Jokovic kom på banen, da der manglede en halv time af hjemmeholdets premiere mod Herfølge, og hans tilstedeværelse gjorde Randers' angrebsspil mere bredt og levende. Men det var dog ikke nok til at vende kampen »Jeg er endnu ikke den gode gamle Nocko med driblingerne og overblikket. Jeg har været væk fra spillet i halvandet år, og jeg mangler en hel del i grundformen. Den er jeg ved at bygge op nu, og får jeg mere og mere spilletid fra kamp til kamp, skal jeg nok ramme den. Endnu er jeg dog ikke i stand til at spille en hel kamp på det niveau, jeg gerne skal nå«, sagde Nocko Jokovic. Skotland og Færøerne Efter bruddet med AGF i januar 2002 rejste Jokovic først til Skotland, hvor han spillede for Livingstone, og da den aftale løb ud, og han ikke fik nogen henvendelser fra danske klubber, rejste Jokovic videre til Færøerne, hvor han spillede resten af året for HB Thorshavn. »Bagefter havde jeg kontakt med nogle svenske og norske klubber, men det blev ikke til noget. Og så valgte jeg at stoppe med fodbold - og fra årsskiftet og frem til august 2003 arbejdede jeg på en møbelfabrik. På det tidspunkt fik jeg en aftale med Randers, men jeg blev hurtigt ramt af skader, så først i juni i år kom jeg i gang for alvor. Jeg har været gennem to knæoperationer, har fået sprøjter og piller, og lige nu er jeg næsten skadefri«. 'Vi arbejder hårdt' »Jeg er glad for at være i gang igen, og jeg synes, at vi er i gang med at få skabt et godt hold her i Randers. Fysisk arbejder vi hårdt, og det er godt, men vi skal blive stærkere rent mentalt - vi skal være forberedt på flere nederlag og megen modgang, og vi skal lære ikke at lade os slå ud. Jeg synes, vi viste god moral mod Herfølge i slutfasen af kampen, selv om vi var bagud og kun var ti mand«, sagde Nocko Jokovic, da han sad ude i gangen foran omklædningsrummet og fordøjede nederlaget. »Jeg tror, vi overlever. Alle har dømt os til nedrykning, vi kan derfor ikke skuffe nogen - kun os selv«.