Dønningerne efter Tour de France-uoverensstemmelserne mellem den tyske cykelstjerne Jan Ullrich og hans chef på T-Mobile-mandskabet Walter Godefroot har langtfra lagt sig i det sydlige naboland. Og nationalidolet, der med fjerdepladsen for første gang i syv forsøg havnede uden for podiet i Paris, er forståeligt nok alt andet end tilfreds med de beskyldninger om manglende seriøsitet, den belgiske cykelboss rettede mod ham i fransk presse ved afslutningen på den store begivenhed. »Jeg ærgrer mig enormt over Godefroots udtalelser. Han kender mig jo ikke engang rigtigt. Kun de mennesker, der er omkring mig hele året som f.eks. Rudy Pevenage, ved, hvor hårdt jeg arbejder. Men jeg regner med at få talt ud med Godefroot i forbindelse med søndagens World Cup-løb i Hamburg, og derefter skal det vise sig, om sagen får yderligere konsekvenser«, har Ullrich sagt i et tysk tv-interview uden dog at komme nærmere ind på, hvad Godefroots beske ord skulle kunne føre med sig. Kun fra pressen »Jeg er imidlertid kun bekendt med Godefroots synspunkter gennem pressen, og eftersom jeg ved, at man også har forsøgt at påstå, at der er splid mellem Andreas Klöden og mig, hvilket er fuldstændig grebet ud i luften, er jeg klar over, at der meget let kan opstå konfrontationer, som egentlig ikke har hold i virkeligheden«. Belgieren ønsker tilsyneladende ikke at skabe yderligere debat, men siger, at han forstår, at Ullrich ærgrer sig. »Men det er ikke mig, der har givet ham grund til at føle sådan. Mange af de ting, der har været fremme, er taget ud af en større sammenhæng, og jeg har i hvert fald aldrig sået tvivl om, at Jan er holdets førstemand,« fastslår Godefroot i tyske medier, hvor han også bekræfter, at de to skal have en længere snak i Hamburg. »Det har jeg selv foreslået, og Ullrich syntes straks, at det var en god idé«. Dermed tyder meget på, at der er lagt op til forsoning, når T-Mobile-truppen samles op til Hew Cyclassics, der markerer genoptagelsen af World Cup-aktiviteterne efter godt to måneders pause. I øvrigt byder weekenden på to store internationale cykelarrangementer på tysk grund, idet den traditionelle partidskørsel afvikles dagen inden Hew Cyclassics. Det bliver efter alt at dømme Tour de France-sejrherren Lance Armstrongs sidste start i Europa i år, efter at han i aften har kørt i Holland og fredag i Prag. CSC i parløb Der har hersket nogen uvished om, hvem Armstrong skal have som makker lørdag, men det ser ud til at blive landsmanden George Hincapie. Løbet er uden deltagelse af T-Mobile-ryttere og har duoen Michael Rich-Uwe Peschel fra det andet store tyske mandskab Gerolsteiner som favorit. Med baggrund i næstsidstedagens enkeltstart i Touren er der dog udsigt til, at også CSC kan spille en særdeles fremtrædende rolle, idet det danske hold stiller med Bobby Julich-Jens Voigt samt Ivan Basso-Jörg Jaksche.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























