Historiens største indkøbsfest i Chelsea

Manden med tegnebogen. Roman Abramovich har brugt 2,4 milliarder kroner på nye spillere til Chelsea. - Foto: AP
Manden med tegnebogen. Roman Abramovich har brugt 2,4 milliarder kroner på nye spillere til Chelsea. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Indkøbsfesten i Chelsea er forbi, har klubbens stenrige russiske oliemilliardær Roman Abramovich nu meddelt. Til gengæld har der været tale om fodboldhistoriens vildeste indkøbsfest. Selv om det internationale spillermarked er mat som Jan Ullrich på en stejl stigning, har Abramovich i det seneste år købt ind for ikke mindre end 2,4 milliarder kroner. Senest har London-klubben investeret omkring 223 mio. kr. i den portugisiske landsholdsspiller Ricardo Carvalho, som blev hentet i Porto. Og i de seneste uger har London-klubben også skudt den nette sum af 280 mio. kr. i angriberen Didier Drogba fra Elfenbenskysten - der dermed blev den dyreste angriber nogensinde i engelsk fodbold - og 90 mio. kr. i den portugisiske midtbanespiller Tiago Mendes fra Benfica. Pengeforbrug overstiger Real Madrid Med de seneste indkøb har Chelsea, siden Abramovich trådte ind i klubben for et år siden, spenderet omkring 2,4 milliarder kroner på nye spillere. Det er 605 mio. kr. mere end Florentino Perez har brugt på at bygge Real Madrid op, siden han satte sig i præsidentstolen på Bernabeu for fire år siden. Og seks gange så meget, som Sir Jack Walker brugte på at bygge det Blackburn-hold op, som vandt Premier League i 1995. »Han vil få det hus, som Jack byggede til at ligne en bungalow«, sagde en britisk kommentator, da Abramovich overtog Chelsea. Der er noget om snakken. Abramovich, verdens 49. rigeste mand, har spenderet næsten lige så meget som Sir Alex Ferguson i sine 18 år i Manchester United, som traditionelt bliver betragtet som verdens rigeste klub. Investeringerne udgør et beløb, som er mere end dobbelt så stort som prisen for hele Arsenals trup. Krav om sejrer Nu ligger der et massivt pres på de nyindkøbte Chelsea-spillere og ikke mindst på den nye træner José Mourinho. De opsigtsvækkende indkøb skal omsættes i funklende metal. I Premier League og Champions League. Hvis ikke den ambitiøse klub ryger til tops i tabellerne, vil kritikere - og Abramovich - bede træneren forklare, hvordan verdens største indkøbsfest kunne munde ud i ingenting. Og hvorfor han skød 280 mio. kr. i Didier Drogba, som reelt kun har spillet én god sæson og som fungerede som defensiv midtbanespiller i den franske 2. division for bare tre sæsoner siden. Drogba blev i starten af sidste sæson solgt til Olympique Marseille i Frankrig for 44 mio. kroner, men han kan nu kalde sig verdens fjerde dyreste angriber nogensinde. Chelsea har betalt mere for den hurtige angriber, end Real Madrid betalte for englændernes egen nationalhelt, David Beckham. I sidste sæson viste Real Madrid, at en perlerække af verdensstjerner ikke gør det alene. Men tiltroen til træner José Mourinho og hans stjernetropper er stor i London-bydelen inden sæsonstart. Jagten på guld begynder søndag 15. august mod Manchester United.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her